Valente 40 års tawny
Valente 40 års tawny er en overbevisende god tawny, fremstillet på traditionel vis med fodtrædning af druerne og gæring i store, åbne granitkar og efterfølgende med årtiers oxidativ lagring på gamle egefade.
Denne portvin præsenterer sig med imponerende intensitet, smukt mahognifarvet med en intens, kompleks bouquet af valnødder i karamelsirup, puddersukker, syltet citrusskal, syltet figen, fudge og lidt julekrydderier.
Vinen er ældet med ynde og har en flot syre, der giver struktur og balance mellem de forskellige komponenter fra en menneskealders fadlagring. Under denne lagringsproces fordamper en stor del af vinen, der ikke blot er med til at give vinen sin store koncentration men er definerende for selve vinens identitet.
Denne portvinsoplevelse nydes bedst for sig selv, men vil dog stå godt til desserter, hvor nødder eller karamel indgår.
Nyd denne 40 års tawny lettere afkølet og gerne ved ca. 12-14 grader, og gerne i store glas, så får du en god portvinsoplevelse. Prøv denne 40 års tawny til en god gang hjemmebag, det kan være en tærte med marcipan, kanel, æble og lidt nødder, så får du med garanti en rigtig god porvinsoplevelse.
Valente er et brand der ligger under Miguels, læs mere om Miguels.
Se andre spændende tawnys