Quinta do Javali 10 års Tawny
Farven er klar lysbrun, med et strejf af rødlig.
Duften er lidt skarp lige i starten, kolde nødder, træ olie, fernis. Den virkede lidt “kølig” i duften, men alligevel en utrolig dybde i duften.
Den fylder munden godt med sødme, sukker fedme og en cremet eftersmag. Den virker simpel i munden, blommer og lidt tobak kommer frem i smagen og der er en tråd mellem den kølige duft, og den simple og delikate smag.
En MEGET vellavet portvin fra et relativt meget lille hus.
Quinta do Javali 10 års Tawny – det er klasse ud over alle grænser.
Winemaker: Antonio Mendes – Quinta do Javali
20 % Alc.
75 cl.
Quinta do Javali er en familie ejet vingård der ligger på den sydlige side af Dourofloden. Nærmeste byer er Nagoselo do Douro og Sao Joao de Pesqueira. Antonio Mendes driver vingården sammen med sin hustru Louisa, der står for olivenolie produktionen på gården. Louisa har vundet flere medaljer og fået stor anderkendelse for hendes olivenolie, både i Portugal, Spanien og England. Quinta do Javali er Dourodalens mindste vingård målt på hektar, og de hverken køber eller sælger druer. Alt hvad der produceres af både portvin og rødvin er druer fra egen produktion.
Antonios motto er: Even if everybody else does – WE DONT
Find flere lækre portvine hos www.portvinsoplevelser.dk