Quinta Dona Matilde White
Quinta Dona Matilde white har en meget flot og lys gylden farve.
De lette og elegante noter i næsen af honning, citrus og passionsfrugt virker fortryllende på dig.
Smagen er intens og virkelig god, uden at være oversød, en elegant fin balance mellem sødmen og syren gør denne portvin til et liflig portvinsoplevelse.
Denne portvin fra Dona Matilde er blød og lækker i munden, kan med fordel nydes afkølet ved ca. 8-10 grader. – og gerne i store glas.
Her kan du læse meget mere om Quinta Dona Matilde
Prøv denne white port som Port n Tonic.
Som udgangspunkt blandes som følger:
1 del Dona Matilde white
1 del god tonic vand
1 lime skive
Pynt med mynteplade, og husk MASSER af isterninger i glasset.
Lagret i 3 år på en kombi af stål fade og store træfade.
Druer: Códega, Rabigato, Malvasia Fina, Fernão Pires, Pedernã.
Winemaker: Joao Pissarra
Fristet til at prøve en white port med alder ?
Information:
Dona Matilde er beliggende på den nordlige side af Douro floden ca. 4 km. fra byen Regua. Dona Matilde ligger flot på skråningen og stråler ud over Dourodalen. Dona Matilde er en af de ældste vingårde i Douro, og kan dateres helt tilbage til 1700 tallet. Dona Matilde har været i Barros familiens eje siden 1927 og har været gennem en større renovering de seneste år. Alle vinmarkerne som er tilhørende Dona Matilde er klassificeret A marker – som er den bedste rating i Dourodalen. Ud af de 93 hektar jord som Dona Matilde råder over er de 28 af dem tilknyttet til selve vingården, og de ældste vinstokke er 70-90 år gamle. Det giver nogle gode og robuste druer, af høj kvalitet. Vingården er som noget helt nyt begyndt at tilbyde overnatning, der kan bookes direkte fra deres hjemmeside (se link tidligere).