Quinta do Javali Vintage 2019 FADPRØVE

Quinta do Javali Vintage 2019 FADPRØVE

Denne Quinta do Javali Vintage 2019 FADPRØVE har kun 1 år på bagen, og er for mig helt speciel. Jeg har nemlig selv fodtrampet den. I 2019 besøgte jeg igen Quinta do Javali hvor der var fuld gang i høsten og deres lagare fyldt op med dejlig portvin. En del af denne process er for nogle producenter, hvor Quinta da Javali er en af dem, nemlig at vinen bliver fodtrampet, som i gamle dage. Og det er der en stor grund til. Det er den BEDSTE måde at producere god portvin på.

Farven er flot mørkerød med flot violet kant.

Duften fremkommer varm, med modne kirsebær som den dominerende. Men også solbær og blomme kommer flot frem. En så ung portvin vil mange gange fremstå som udrikkelig, men de hårde tanniner var der ikke. Derimod bløde og afrundede tanniner og selvfølgelig en markant syre, munden tørrer ud.

Eftersmagen er laaaang og fantastisk, de søde og modne bær noter bliver hængende i giver et smil på læben.

Der en ingen tvivl om at denne vintage 2019 er UNG, og ikke var 100 % i balance, men det kommer. Den skal jo ligge 1 år endnu før den flaskes. Læs mere om Quinta do Javali

Jeg smagte vinen ved ca 15 grader, og den var blevet omhældt ca. 3 timer før smagning.

Ikke prissat.

Samlet vurdering 8 stjerner.

Smagt 10/2020 – AC Portvinsoplevelser.dk

Quinta do Javali vintage 2019

Hos Portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt. Søg ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste 14 år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden, så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændrer sig over tid, og smagsoplevelser er forskellige.

SE andre vintage portvine her