Croft LBV 1961

Croft LBV 1961

Jeg har nu flere gange oplevet det elegante og fantastiske i at nyde LBV portvine med alder. Det er INGEN undtagelse i denne Croft med 60 år på bagen. Diskutionen har og vil nok altid være der, om LBV kan gemmes som en vintage portvin, eller de skal drikkes inden for få år, efter de er flasket. Jeg har nu i mange år snakket med en del winemakere i Douro, som alle siger det samme. Selvfølgelig kan de gemmes, det er jo en vintage.

Med de flere hundrede LBV portvine jeg har smagt, har jeg fundet stor forskeld i opbygningen af dem, nogle er meget milde og lette i udtrykket, hvor andre er mere robuste og nærmest ikke til at komme i nærheden af, når de lige er flasket. Det giver mig en rettesnor om hvordan de udvilker sig over tiden. De milde og lette vil ikke have samme potentiale som de robuste og kraftige, set på den lange bane, og der mener jeg 30-50 år ud i fremtiden.

Jeg er også overbevist om at der er forskeld i stilen på hvordan der blev produceret LBV portvine for 50 år siden, og hvordan der gøres i dag. Der er kun en ting af gøre….. gem nogle LBV portvine nu, og test dem om mange år.

 

Nå – nu til sagen om denne Croft LBV 1961

Smagenoterne:

Lys brun og klar i farven.

Duften er blød og let,  flotte krydderier kommer frem og breder sig, vinen er helt klart i live.

Smagen er formidabel, elegant og med flot struktur. Jeg er sikker på at mange ville blindsmage den som værende en vintageport.

Alting i denne porvin var blidt og elegant, de flotte noter af krydderier, lakrids, kanel, blomme og marcipan.

Alt i alt….nok en af de BEDSTE LBV portvine jeg har smagt.

Vinen fik ca. 45 min. på karaffel før smagning, og blev serveret ved ca. 18 grader i store glas.

Fristet til at smage LBV med alder.

Pris. ca. 1200-1500 kr.

Læs om Croft

Samlet vurdering er 10 stjerner.

Smagt 12/21 – AC Portvinsoplevelser.dk

Croft LBV 1961