Sandeman LBV 2010
Rigtig flot og dybrød i farven.
Dejlige noter af bær og frugt, med en blød smag og let krydret smag.
En fin harmoni mellem sødmen og syren i portvinen.
Sandeman LBV 2010, kan udvikle lidt bundflad over tid. Så vi anbefaler dekantering før servering.
Læs meget mere om det legendariske brand Sandeman
Vil du prøve en lækker 30 års Tawny
Information:
Huset Sandeman er kendt af de fleste, på godt og ondt. Tidligere har jeg haft den store fornøjelse at nyde flere ældre Sandeman vintage portvine sammen med George Sandeman, både i Porto og Danmark. Der blev bla. smagt Sandeman Vintage 1970 og Sandeman Vintage 1982. De har bevist at huset bestemt har styr på kvaliteten og deres ældre vintage fra før 1985 er en rigtig lækker portvinsoplevelse. Sandeman kan dateres tilbage til 1790 da den unge skotte George Sandeman grundlagde firmaet.
Sandeman er i dag et meget kendt brand og deres lodge i Vila Nova de Gaia ligger fornemt med den skønneste udsigt til Dourofloden. Du kan både besøge Sandeman i Porto/Vila Nova da Gaia. Men også i dourodalen på deres flotte vingård, Quinta do Seixo, der ligger flot oppe af bjergsiden på den sydlige side af floden. Quinta do Seixo har ca. 100 hektar jord med vinstokke.