Quinta dos Avidagos LBV 2016
Den mørke og meget kraftige røde, ja nærmest violette farve glimter flot i glasset på denne Quinta dos Avidagos LBV 2016.
Næsen med kraftige noter af bær, peber og lakrids er fantastisk, de flotte noter strømmer op af glasset, og dine forventninger stiger.
Smagen matcher de flotte noter fra duften, er meget kraftig og formidabel smage kommer frem på tungen og de kraftige noter er i fin balance.
Eftersmagen er et kapitel for sig selv, den beherskede syre og flotte tanniner er som de skal være, ikke for meget.
Årgangen 2016 er en rigtig god og robust årgang der giver tunge, kraftige og potente portvine. Denne LBV portvin fra Quinta dos Avidagos er ingen undtagelse, og du kan nemt gemme denne portvin i de næste 15-20 år.
Vi anbefaler at du nyder den af store glas og gerne let afkølet ved ca. 16 grader. Prøv den til en stor rød bøf, godt med peber på. Eller en dejlig chokoladekage og en god kop kaffe, så får du en dejlig portvinsoplevelse.
Quinta dos Avidagos LBV 2016 – et rigtig lækkert glas portvin.
Fristet til at prøve en virkelig lækker hvid portvin ?
Her har du muligheden for at læse meget mere om det lille hus Quinta dos Avidagos
Information:
Vingården Quinta dos Avidagos ligger smukt på den nordlige side af Dourofloden, ret tæt på Peso da Regua. Under Avidagos ligger også 3 andre vingårde, Quinta da Varanda, der blev kraftigt ombyttet i 2004. Quinta do Torrao, og Quinta da Firvidae, der også ligger tæt på Regua. Samlet har familien 80 hektar jord på de 4 vingårde. Familien har ejet vingårde siden 1670, så det ligger dybt i blodet at arbejde med druer og vinproduktion. Der produceres både portvine, men også bordvine på vingården. Produktionen er baseret på de traditionelle metoder, så håndværket bliver holdt i hævd.