Quinta Dona Matilde 2020
Denne flotte Quinta Dona Matilde 2020 er lys, flot gullig i farven. Virker virkelig indbydende, blot ved at kigge på farven.
En meget liflig næse, med blomst og honning. En snert at grøn æble og stikkelsbær kommer også flot frem, uden at være for meget, blot delikat.
God fylde med masser af smag, let syrlig uden at være tør.
Passer virkelig godt til lette kødretter, fisk, pasta eller bare nydelse.
Druer: Arinto, Viosinho, Gouveio og Rabigato
Har du lyst til at overnatte på Quinta Dona Matilde ? så klik på link.
Lyst til at se vores andre vine/portvins, der også er EGEN IMPORT
Information:
Dona Matilde er beliggende på den nordlige side af Douro floden ca. 4 km. fra byen Regua. Dona Matilde ligger flot på skråningen og stråler ud over Dourodalen. Dona Matilde er en af de ældste vingårde i Douro, og kan dateres helt tilbage til 1700 tallet. Dona Matilde har været i Barros familiens eje siden 1927 og har været gennem en større renovering de seneste år. Alle vinmarkerne som er tilhørende Dona Matilde er klassificeret A marker – som er den bedste rating i Dourodalen. Ud af de 93 hektar jord som Dona Matilde råder over er de 28 af dem tilknyttet til selve vingården, og de ældste vinstokke er 70-90 år gamle. Det giver nogle gode og robuste druer, af høj kvalitet. Vingården er som noget helt nyt begyndt at tilbyde overnatning, der kan bookes direkte fra deres hjemmeside (se link tidligere).