Quinta do Portal 10 års Tawny
Denne Quinta do Portal 10 års tawny har en flot rødbrun farve, klar og indbydende.
Duften er koncentreret af svesker og nødder, den åbner sig langsomt op efter lidt tid i glasset. Vinen tager ingen skade af lidt luft, så den kan åbne sig op, og komme til sin rette.
Smagen kommer også langsom ud af glasset og fylder din mund og spreder velbehag for dig. Behagelig og velsmagende.
Masser af cremet nødder, svesker og karamel, eftersmagen er mellem til lang og det meget dejlig. Jeg får lyst til at smage på denne vin igen og igen. Et VIRKELIG godt glas.
Quinta do Portal producerer mange fantastiske portvine, heriblandt deres tawny serie. Der produceres også flere portvine i Ruby og LBV kategorierne. Igen har deres winemaker Paulo Coutinho tryllet med druerne i vinneriet og lavet denne dejlige og velsmagende 10 års tawny.
Prøv denne Portal 10 års tawny til en hjemmebagt æblekage, eller bare hygge med gode venner, det er MUMS
Kan med fordel nydes af store glas, og meget gerne ved 12-16 grader. Så får du en god portvinsoplevelse.
Druer: traditioneller druer fra Douro
Prøv at smage en lækker Colheita portvin.
Information:
Quinta do Portal er synonymt med Mansilha-familien, der går helt tilbage til 1400-tallet. De er gået fra at leverer druer og portvin til mange store producenter, til efterhånden selv at have fuld kontrol over produktionen. De har i dag vinbesiddelser bestående af godt 85 hektar topmarker i Pinhão-dalen, i hjertet af Cima Corgo. Fordelt på 5 forskellige Quintaèr, hvor Quinta do Portal og Quinta dos Murros er de største. På Quinta do Portal ligger der også et super hyggeligt gæstehus, hvor det er muligt at overnatte. Ydermed har de også deres egen restaurant hvor kokken Milton hygger om gæsteren med top kvalitet af lækker mad. Quinta do Portal producerer alle former for portvine, fra de hvide, over ruby stilen til den søde tawny ports, samt bordvine.