Quinta do Javali LBV 2006
MEGET BEGRÆNSET ANTAL FLASKER.
Flot rød/brunlig i farven, og ud fra farven at dømme, er der 5-10 års gemme potentiale endnu.
Duften lukker sig langsomt op med en flot næse, svage kirsebær, krydderier, lidt peber, blomme kommer frem. Smagen fylder dine smagsløg 100 % – den er så harmonisk og en rigtig flot balance i vinen.
Kraftig i smagen og god fylde, eftersmagen bliver hængende i munden og vil ikke forlade den. MUMS
Denne portvin er ufiltreret og har dannet bundfald.
Et rigtig godt bevis på at LBV portvine, specielt når de er ufiltreret, kan ligge og modne på flasken.
Quinta do Javali LBV 2006 er virkelig lækker.
Druer: Tinta Roriz, Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Cao, Tinta Barroca.
Winemaker: Antonio Mendes
Find mange spændende portvine hos www.portvinsoplevelser.dk
Quinta do Javali information:
Quinta do Javali er en familie ejet vingård der ligger på den sydlige side af Dourofloden. Nærmeste byer er Nagoselo do Douro og Sao Joao de Pesqueira. Antonio Mendes driver vingården sammen med sin hustru Luisa, der står for olivenolie produktionen på gården. Luisa har vundet flere medaljer og fået stor anderkendelse for hendes olivenolie, både i Portugal, Spanien og England. Quinta do Javali er Dourodalens mindste vingård målt på hektar, og de hverken køber eller sælger druer.
Alt hvad der produceres af både portvin og rød og hvidvin er druer fra egen produktion. Alle druerne er nænsomt håndplukket og lagt forsigtigt ned i 20 kg`s kasser før de fragtes til vineriet. Før presningen af druerne blive de håndsorteret på et stort bånd, så evt. blade og andet sorteres fra. Derefter bliver drueklaserne afstilket inden de rene og solmodne druer presses i de store kar, også kaldet lagares. Alle portvine der produceres på Quinta do Javali bliver fodtrampet. Det giver det mest nænsomme bearbejdning af druerne.