Quinta do Javali 30 års Tawny
Vores Quinta do Javali 30 års tawny har en super flot gylden rav farve, når du kigger på denne skønhed. Den flotte “glød” i portvinen glinser flot til dig.
Den fantastiske duft er et overflødighedshorn af mange fantastiske dufte der rammer din næse. Du kan fornemme hasselnødder, tør frugt, en delikat brændt karamel, figner og en udsøgt fernis.
Når du ligge nakken tilbage og smager på den fantastiske 30 års portvin, kan du ikke lade være med at smile. Du bliver bare i godt humør. når din mund bliver marineret at de skønneste portvinsnoter.
Eftersmagen i dette vidunder er virkelig lang og utrolig blød og dejlig.
Vinen er fodtrådt og let filtreret.
Når du nyder denne Quinta do Javali 30 års, så gør det gerne i store glas og lettere afkølet ved 12-14 gader. Prøv også denne lækre portvin til en hjemmebagt æblekage, gerne med marcipan, vanilje og nødder. Det vil du ikke fortryde.
Winemaker er Antonio Mendes og du kan læse meget mere om vingården her: Quinta do Javali
INTENS og virkelig et MESTERVÆRK.
Anmeldelser/ratings:
4,4 point Vivino
Quinta do Javali information:
Quinta do Javali er en familie ejet vingård der ligger på den sydlige side af Dourofloden. Nærmeste byer er Nagoselo do Douro og Sao Joao de Pesqueira. Antonio Mendes driver vingården sammen med sin hustru Louisa, der står for olivenolie produktionen på gården. Luisa har vundet flere medaljer og fået stor anderkendelse for hendes olivenolie, både i Portugal, Spanien og England. Quinta do Javali er Dourodalens mindste vingård målt på hektar, og de hverken køber eller sælger druer.
Alt hvad der produceres af både portvin og rød og hvidvin er druer fra egen produktion. Alle druerne er nænsomt håndplukket og lagt forsigtigt ned i 20 kg`s kasser før de fragtes til vineriet. Før presningen af druerne blive de håndsorteret på et stort bånd, så evt. blade og andet sorteres fra. Derefter bliver drueklaserne afstilket inden de rene og solmodne druer presses i de store kar, også kaldet lagares. Alle portvine der produceres på Quinta do Javali bliver fodtrampet. Det giver det mest nænsomme bearbejdning af druerne.
Her finder du andre skønne 30 års Tawny