Fabelhaft LBV 2015
Fabelhaft LBV 2015 er helt ny, denne serie af portvine er nyeste skud på stammen fra Niepoort Vinhos. Det er Dirk Niepoort der står bag denne nye serie af portvine som ud over denne LBV også byder på bla. reserve, og 10 års tawny.
Farven på denne dejlige portvin er utrolig mørk, faktisk voilet. Duften er markant med solbær der banker op fra glasset. mums det er godt. Smagen er kraftfuld med masser af power og tanniner der basker rundt i denne unge og potente LBV.
Fabelhaft LBV bør nydes let afkølet ved 14-16 grader, og gerne i store glas.
Druerne til denne LBV portvin er hentes på Niepoorts egne marker nemlig Pisca, der ligger nær Pinhao i området Upper Douro. Vinstokkene er over 70 år gamle og det som kendetegner så gamle vinstokke er. Kvalitet og tyngde.
Du kan læse meget mere om Niepoort her
Prøv en moden og fantastisk Niepoort LBV fra 1990
Information:
Niepoort er et hus som mange kender til i dag. Huset blev grundlagt i 1842, og er et familie ejet portvinshus. Det er i dag Dirk Niepoort der er 5 generation, som bestemmer og styrer huset, dog er Daniel (Dirk`s søn) ved at blive kørt i stilling til at overtage virksomheden, ude i fremtiden. En af de ting der kendetegner Niepoort, er at huset har evnen og kvaliteten til at producere fantastiske portvine, både på tawny siden, og på ruby siden. Det er meget få huse der mestre det til perfektion, som Niepoort gør.
Niepoort er også meget kendt for deres Garrafeira produktion af portvine. En metode hvor at portvinen lagres på store glasflasker, også kaldet “demijohn”. Tidligere var det kun Niepoort der producerede portvine på den måde, men andre producenter er nu også begyndt at producere/lagre portvine på store glasflasker.