Quinta do Portal LBV 2008
Jeg har efterhånden smagt en del LBV portvine fra Quinta do Portal, og det er altid med stor velbehag. Helt tilbage fra deres 1995 og frem til deres 2003, 2004 og 2005 som er meget kraftige. Første gang jeg smagte Quinta do Portal LBV 2008 var på portvinsturen i 2012, og det er et glædeligt gensyn.
Farven er som forventer meget mørk, næsten sort. Næsen en smule lukket, men åbner sig dog lidt i glasset, under middagen.
Smagen er meget koncentreret og med en stor fylde, det er næsten en måltid i sig selv. Masser af modne bær og peber rammer dine smagsløg, og eftersmagen bliver bare ved og ved.
Portvinen blev serveret lidt afkølet, ca. 15 grader, og fik kun den luft som jeg kunne give den mens den var i glasset. Vinen er ufiltreret, som gør den kan “holde” længere en filtreret LBVèr. Blendet er 35% Touriga Nacional, 35% Tinta Roriz og 30% Touriga Franca.
Se Danmarks STØRSTE udvalg af LBV portvine
Prisen er endnu ukendt, da den ikke er i landet.
Samlet vurdering 8 stjerner.
Smagt 5/2013 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2500 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smagsoplevelser er forskellige.


