Quinta do Portal 10 års tawny

Quinta do Portal 10 års tawny

Denne 10 års tawny fra Portal var ikke med til DM i 10 års tawny. Lidt ærgeligt, for det er en vin jeg normalt syntes meget godt om, og det kunne have været spændende at se hvordan den blev ratet i blindtest.

Quinta do Portal har en fantastisk gæstehus, se mere her.

Farven er rødbrun, over i den mørke del, flot.

I duften kommer der svedsker, rosiner og efter lang tid i glasset en herlig, lidt svag brændt karamel. Smagen er yderst behagelig og marinere munden med en lækker sødme og cremet blomme, sveske, karamel blanding. Den er meget ligetil, og rammer smagsløgene på en herlig måde. Ingen skæve noter eller sprit.

Eftersmagen hænger virkelig længe i munden, og vil ikke give slip i dine gummer. Vinen blev smage ved ca. 20 grader, (må gerne være lidt køligere) og havde stået 2 dage i flasken.

Du har bare lyst til at smage Quinta do Portal 10 års tawny igen og igen.

Prisen er 189 kr. pr. flaske

Samlet vurdering 8 stjerner

Smagt 9/2013 – AC Portvinsoplevelser.dk

Portal 10

Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.