Casa Santa Eufemia, tawny, ruby, white

Casa Santa Eufemia, tawny, ruby, white

Det er igen Casa Santa Eufemia der er kommet under min lup denne gang. De 3 flasker jeg tester denne gang kan ikke sammenlignes med hinanden mht. type, men det er CSE`s 3 standard produkter: White, Ruby og Tawny.

White:

Farven er lys orange.

Duften har lidt mandarin, melon og en svag blød lakrids, efter længere tid i glasset kommer der nød frem.

Smagen er lys blomme, mandarin, meget sødme, blød og velsmagende og en hint af tropiske frugter. En af de bedre hvide standard portvins jeg har smagt. Lang eftersmag.

Vinen fik ca. 5-10 min. i glasset og blev smagt ved ca. 14 grader.

Prisen er ca. 100 kr. pr. flaske

Ruby:

Farven er flot rød.

Duften er lækker blød med chokolade, kirsebær og blomme.

Smagen er markant i kirsebær, meget frugtig, mørk blomme. En god syre, let bid og behagelig portvin. En portvin man nemt får lyst ti lat smage endnu et glas af. Eftersmagen er mellem til lang.

Vinen fik ca. 5-10 min i glasset og blev smagt ved ca. 18-20 grader.

Prisen er ca. 100 kr. pr .flaske

Tawny:

Farven er overraskende rød, kunne godt forveksles med en “tynd” ruby.

Duften er røg og meget “bær”  – det er først efter ca. 30 min. i glasset der begynder at komme “tawny” noter frem

Smagen er meget svag “tawny” den minder mest om et bland af ruby og tawny. En underlig oplevelse men blød og behagelig i smagen, bare ikke det som jeg regnede med i at være en tawny. Eftersmagen er mellem til lang.

Vinen fik ca. 5-10 min. i glasset og blev smagt ve ca. 18-20 grader.

Prisen er ca. 100 kr. pr. flaske.

Samlet score:

White 8 stjerner.

Ruby 7 stjerner.

Tawny 4 stjerner.

Alt i alt: White og Ruby er rigtig fine portvine, mens tawnyèn skuffer lidt.

Smagt 4/2016 – AC Portvinsoplevelser.dk

Eufemia x 3  Eufemia x 3,1

Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.