Delaforce LBV 2017
Når du skal smage denne Delaforce LBV 2017 har du noget at glæde dig til. Den utrolige dybrøde flotte farve, glimter flot i glasset og sender tanker til dig om en meget frugtig portvin.
De forventninger bliver helt klart opfyldt, og de solmodne druer i denne flaske giver dig et smil på læben. Duften er ganske enkelt fantastisk, ikke mindre. Du fornemmer både kirsebær, blåbær, lakrids og masser af krydderier. Smagen ligger heller ikke på den lade side, en blød varme glød breder sig på tungen og de flotte frugt nuancer breder sig elegant på tungen og videre ud i kinderne. Det er super flot frugt, og flotte afstemte tanniner i denne LBV portvin.
Når du skal nyde Delaforce LBV 2017 så gør det af store glas, og gerne giv portvinen lidt luft inden servering, som vi anbefaler sker ved ca. 16 grader.
Der kan med tiden dannes lidt bundfald, så derfor anbefaler vi at portvinen dekanteres før servering, så evt. depot/bundfald filtreres fra.
Kan gemmes i en kort årrække, på op til 10-12 år fra høståret. Derefter vil frugten langsom aftage.
Klik på dette link og du vil finde mange LBV portvine med alder.
Her kan du læse meget mere om huset Delaforce.
Information:
Historien om Delaforce går tilbage til 1834 hvor John F. Delalforce kom til Porto og startede sit firma i samarbejde med Martinez Gassiot. Det var først i 1868 at John`s søn George H. Delaforce startede sit eget firma, som vi i dag kender som Delaforce. Eksporten gik ud til det meste af Europa og Skandinavien, og tilmed også Rusland. Senere blev Delaforce opkøbt, som det sker for mange huse/brands, og er i dag ejet at Real Companhia Velha, hvis historie går tilbage til 1756. Delaforce producere alle typer af portvine, fra de hvide portvine, over til de røde ruby ports og selvfølgelig også de brune tawny portvine.