Quinta do Tedo LBV 2015
Meget mørke rød farve, næsten sort, utrolig flot i glasset, denne Tedo LBV 2015.
Eminent i duften og smagen af mørke bær som solbær, brombær og søde blommer. En meget fyldig portvin som har sødmen med sig uden at være for sød. Godt med krydderier og peber på bagtungen.
Dejlig meget lang eftersmag, der får smilet frem på læben. Portvinen vil ikke forlade dine mundvige.
Kan med fordel nydes til en chokoladekage. Gerne lettere afkølet ved 16-18 grader, og meget gerne i store glas, så portvinen kan åbne sig op og vise sit værd.
Quinta do Tedo LBV 2015 er et fremragende og meget velsmagende glas portvin.
Portvinen er ufiltreret og vil danne bundfald over tid. Vi anbefaler derfor at portvinen dekanteres før servering, for at opnå den bedste portvinsoplevelse.
Fristet til at læse mere om Quinta do Tedo
Kig efter andre spændende LBV’er i Danmarks STØRSTE udvalg her.
Information:
Quinta do Tedo er ejet af Kay og Vincent Bouchard, som har franske rødder. De har formået at ombygge vingården fra “trist” til yderst indbydende, både med mulighed for at overnatte i et af de 4 meget lækre værelser. Sidste ombygning på vingården er en bistro som ligger i forlængelse af pool området, og med flot udsigt til Niepoort`s Quinta de Napoles. På den modsatte side af Dourofloden på den nordlige side finder du Quinta do Crasto`s marker og deres flotte vingård på toppen af skråningen. Et besøg på Quinta do Tedo kan helt klart anbefales, du vil opleve en afslappet stemning og søde værter som tager sig godt af dig med dejlig mad og gode portvine. Det er også muligt at gå en lille tur rundt om vingården, og de tilhørende vinmarker.