Portvinstur 2022
Så blev det endelig tid igen for en tur til Douro/Porto, efter den lange corona ventetid.
Foråret ventede på os i Dourodalen, så en forlænget weekend så vi meget frem til. Vores første besøg var hos Vasques de Carvalho, vores ”eget” hus. Det var Luis der tog i mod i hans eget hus, der ligger fantastisk med udsigt ud over Regua. Efter en dejlig frokost med diverse vine og portvine gik turen til vineriet og mere portvinssmagning. Der blev både smagt på fadprøver af gode portvine og vi sluttede af med TOPPEN AF POPPEN – Deres modervin fra 1880 – da virksomheden blev etableret. Aftenen stod på hygge mad, vine og godt selskab hos Casal de Loivos. Et dejligt sted med meget autentisk og hyggelig stemning, der helt klart kan anbefales.
Næste formiddag efter morgenmaden, gik turen mod Quinta do Javali og en ventende Antonio Mendes. Hyggelig og informativ rundvisning i vineriet med en afsluttende smagning og frokost i smagerummet. Vi smagte bla. på en ældre udgave af Javali LBV fra kongeåret 2003. (Nøj det var lækkert) samt en speciel blend fra 87/97/07. Denne portvin er KUN fremstillet til Portvinsoplevelser, i forbindelse med portvinsmessen i Roskilde. Efter en oplevelsesrig dag sammen med Antonio kører vi trætte ”hjem” til Quinta do Portal, hvor vi skal overnatte. En hurtig dukkert og en pilsner, så er vi klar igen. Vi skal mødes med Paulo Coutinho, winemaker på Quinta do Portal, og en god ven gennem mere end 15 år. Vi slutter aftenen på restauranten der ligger i forbindelse med Quinta do Portal, der tryller Milton i køkkenet. Milton er en formidabel kok og har udviklet sine evner i køkkenet gennem mange år.
Vores sidste besøg i Dourodalen inden vi skal til Porto, bliver noget helt specielt. Vi har en aftale med Ana, fra Quinta do Noval. Jeg har besøgt Noval tidligere, men denne gang skal vi overnatte på den legendariske vingård. Vi ankommer som aftalt, og efter en dejlig frokost skal vi selvfølgelig lidt rundt på Quinta do Noval, og se bygninger, vineriet og vinmarker. Derefter en god smagning med diverse vintage portvine og også flere årgange af Noval Nacional vintage. Det som gør Noval unik, er evnen til at producere HØJ kvalitet af både vintage og Tawny/Colheita. Det beviste alle portvine i smagningen. Dagen slutter med dinner i de smukke og meget flotte lokaler på Quinta do Noval.
Næste morgen skal vi lige indsnuse stemningen i Pinhao, inden vi skal til Porto. De lokale sælger alverdens ting, og vi nyder stemningen og frokosten på en af de lokale restauranter. Så går turen mod Porto, og det bliver et kort ophold, men et mindeværdige et. Porto spiller sidste kamp i mesterskabet i fodbold, hvor de kan blive mestre. Og ja – det lykkedes for Porto at blive mestre, og SÅ SKAL DER FESTES. 😊
Vi boede på Aliados pladsen (rådhuspladsen) og jeg skal hilse og sige, de kan holde fest. Det var en stor fornøjelse at deltage i. Vi fik lidt søvn inden vi næste morgen skulle med flyet hjem til Danmark igen.
Portvinstur 2019
2019 bød på endnu en efterårs tur til det dejlige og flotte Douro. Vi havde første besøg på Churcill`s gamle Quinta da Gricha. En gennem renoveret quinta hvor der er taget hensyn til de gamle bygninger, og det oser af charme. Et fint mix af luksus og det rustikke. Køreturen derud er igen et kapitel for sig selv, og jeg er meget glad for vi ikke mødte nogen modkørende biler på vejen, for det var kun plads til EN BIL.
2 overnatninger på Quinta da Gricha gav masser af ro, der var så fredsfyldt og smukt. Når man åbnede vinduet på værelset og udsigten gik hele vejen ud over marker og ned til floden. En gåtur den første morgen gav en ekstra oplevelse, der var sang – ganske svagt. Og minsandten om der ikke var gang i fodtrampning i de flotte og store lagares. Et fantastisk sted med lækker mad og rigtige gode vine.
Når jeg besøger Douro er det umuligt ikke at holde kontakten med de gode venner. Oscar Quevedo er en af min helt gamle venner i Douro og vi har aftalt et besøg hos Oscar på hans vingård i Sao Joao da Pesqueria. Efter et par glas portvin og hyggesnak skal vi på tur, ud og se de høster på hans marker. Det er altid meget lærerigt at være med en winemaker i marken, se og smage på druer, snak om jordbund ect.
Så er det tid at sige farvel til Quinta da Gricha og sige god dag Hotel LBV i Pinhao, men på vejen ligger vi lige Quinta Sao Luiz et besøg. Kopke ejer i dag denne quinta og der er virkeligt smidt mange penge. Det er super flot og som så mange andre vingårde emmer det af historie. Vi smager først lidt rød og hvid vine, før vi skal smage lækre portvine. Kopke laver bare lækker colheita, sådan er det.
Vores næste besøg har jeg virkeligt set frem til med gælde. En aftale kom i hus med Managing Director Christian Seely, som står i spidsen for Quinta do Noval. Noval har bare noget helt specielt over sig, og specielt deres Nacional portvine er et samler object og koster kassen.
Vi blev taget godt imod, og blev vist rundt, først i markerne, hvor vi også så den gamle Nacional mark, og derefter de flotte lagares, som var helt fyldte med lækker portvin. Vi slutter i vineriet og smager for top lækker portvin. Noval er et af de få huse der mestre begge stilarter, både vintage og colheita. MUMS hvor smager det godt. Vi nyder flere vintage årgange deriblandt Nacional vintage 2017, og slutter med 10-20 og 40 års tawny. HOLD nu op det var godt. Oven på sådan er stor oplevelse spiser vi lidt frokost og så går turen til videre til Quinta do Panascal.
Quinta do Panascal ligger som mange andre vingårde i Douro, rigtig flot. Fredfyldt og med skønne udsigter lige meget hvor øjnene kigger hen. Vi er her ”bare” som alm. turtister, så vi går bare rundt og kigger lidt på den smukke bygninger.
Kan man besøge Douro uden at køre forbi Quinta do Javali – nej selvfølgelig kan vi ikke det. Quinta do Javali har et stort sted i mit hjerte, og det er en fornøjelse igen at gå ned af den lille grusvej, nyde udsigten, solen og fuglene der pipper. Antonio ved at jeg elsker hans ældre LBV’er så han har selvfølgelig linet nogle stykker op til smagning, 2001-2003-2005 og 2006 MUMS… det er LÆKKERT.
Efter en klassisk frokost går vi ned i vineriet. Der skal trampes druer, og vi hopper hurtigt op i lagaren. En underlig følelse, og inden længe vænner vi os til fornemmelsen og tramper derud af. I lagaren ved siden af tramper Antonio og Louisas sønner og deres kammerater, mens de synger. Så skønt at være fælles om. Vinen i den lagar vi tramper er efterfølgende blevet holdt for sig selv, og vi vil i 2021 se en portvin på det danske markedet, med en speciel etiket.
Efter en grundig vask af ben og fødder skal vi lige en tur i Antonios kælder, der ligger gode sager. Små fade med portvin som kun venter på os, SLAP NU AF – det er noget af det bedste portvine jeg nogensinde har smagt. Det er helt vildt så aromatisk og koncentreret det er. Vi beslutter meget hurtigt og nemt at fad nr. 4 skal flaskes og sendes til DK. Den går under navnet 2020, og da den landede i DK blev alle flasker revet væk.
Med bagagen fyldt op gode og fede portvinsoplevelser sætter vi sidst på dagen kursen mod sidste sted vi skal overnatte de 2 sidste nætter. Quinta da Azenha er vores ”hus” de næste 2 dage, og er ejet af en franskmand, der kun taler lidt gebrokken tysk og engelsk – det står godt til vores gebrokne franske og portugisiske. Men men men… hvor der er vilje er der vej og vi klare den.
Her er INGEN former for luksus, men hold da op det er autentisk, næsten som at gå ind i en tidslomme, charmerende og rigtigt hyggeligt. Skæve skabe, døre der gaber 2-3 cm så vi kan kigge lige ud i naturen og gulve der knirker, det er hygge. Morgenmaden bliver serveret ved langbordet i deres køkken, og der hygger vi ganske fint. Quinta da Azenha fungere i dag kun som gæstehus og ikke længere som vingård.
Næste formiddag efter morgenmaden kører vi til Lamego. Der ligger en fantastisk bygning, et mesterværk af de store. Santuario de Nossa Senhora dos Remedios, en katolsk kirke. Også kaldet ”Stairways to heaven” – se selv foto hvorfor. Vi skal selvfølgelig helt op, og der mærkes fint i lægmusklen, men op skal vi. Frokost skal der til, og vi vælger at ligge vejen forbi Quinta do Tedo, og deres bistro. Små lækre retter, virkelig lækket, og med udsigten fra bistroen over til Niepoort`s Quinta Napoles kan vi ikke forlange meget mere.
Douro er bare SKØN på alle måder.
Portvinstur 2018 – November
2018 november tur
Jeg får tit spørgsmålet om hvilken tid på året det er bedst at besøge Douro. Det er svært at svare på, men jeg har nu oplevet Douro om efteråret, og det er så SMUKT. Derfor tager jeg i starten af november 2018 til Douro.
Vejret er ikke sol og varme, derimod overskyet og let regn, da vi ankommer til Porto, og det bliver ikke bedre af vi ankommer til Quinta do Portal i Douro – Jeg har booket en frokost på restauranten på Quinta do Portal, det er en god start på rejsen.
Paulo Coutinho kigger forbi bordet og inden vi ser os om står vi i vineriet og smager på Paulos vine, både nye og ældre . Møder tilfældigt 2 par fra Esbjerg, der skal overnatte på portal, som tager imod invitationen om at gå med rundt, snakke og smage lækkerier. Resten af eftermiddagen slapper vi af på Casal de Loivos, en gammel bygning, som kan dateres tilbage til 1700 tallet. Casal de Loivos ligger oppe på bjergsiden med Pinhao nedefor.
Næste formiddag efter en godt solidt morgenmåltid på Casal de Loivos kører vi langsomt ned af bjerget igen, nyder den flotte udsigt.
Pinhao er meget afslappet og en rolig morgenstemning er stadig lagt ud over byen. Et par kopper kaffe på den lokale cafe og vi er klar til at stige ombord på toget, der smukt ankommer fra Regua, og skal føre os længere ind i Douro, helt tæt ind til den Spanske grænse i byen Pocinho.
Jeg har været på denne togtur flere gange, men bliver ikke træt af den. Det smukke landskab og de smukke efterårsvinmarker toner frem og byder en velkommen. Efter ca. 45 minutter er i fremme i Pocinho, og her sker der lige så meget som i PInhao – ingen ting. Men det ved vi og det er hyggeligt at gå rundt i de små gader og indsnuse livet i den lille by.
På vej tilbage til Pinhao passerer vi en del kendte vingårde som Quinta do Vesuvio og Quinta de Vargallas. Det er de eneste quinta’er med eget stoppested, men der er fint udsyn til mange flere, som Quinta Senhora da Ribeira, Quinta Roriz, Quinta Romaneira og Quinta do Javali.
Men men men…. Vi kan jo ikke være i Dourodalen ugen at nyde lidt portvin. Så eftermiddagen står på besøg på Quinta do Javali og Antonio Mendes. Det bliver til den del fadprøver, bla, er dejligt gensyn med LBV 2001 , 87/97 blend og white reserve, en vin der endnu ikke er frigivet til salg i Danmark. Vi sætter kursen mod Casal de Loivos igen efter en dejlig dag, og inden dinner nyder vi det sidste af Quinta do Javali LBV 2001 foran pejsen – WHATS NOT TO LIKE 🙂
Den følgende dag har vi booket et besøg hos Quinta Seara D Ordens, en vingård jeg har besøgte 2 gange tidligere i 2007 og 2010, så det er noget tid siden og jeg glæder mig til at besøge dem igen.
Vingården er stadig ejet af de 3 brødre, hvor de hver især har ansvaret for, markerne, vineriet og salg. Der er ikke sparet på noget, da vi sætter os til smagebordet, og inden vi er færdige har vi smagt på ca. 15 vine. Både deres bordvine og portvine. VI smager på diverse årgange af vintage og LBV, samt 10 og 20 års white og tawny. Det er rigtig lækkert, og da vi slutter i shoppen kan ikke ikke lade være med at købe olivenolie og marmelade lavet på Touriga Franca druen.
Fyldt med gode oplevelser sætter vi kursen mod en gammel vingård som ikke længere fungere som vingård, men som gæstehus.
Quinta da Viega ligger på den nordlige side af Douro floden og vi har en flot udsigt over til Kopke`s Quinta Sao Luiz. Et gæstehus der for alvor er rustikt, store tunge møbler og malerier. Der er sågar bygget dagligstue i en af de gamle lagares, super fed løsning. Inden dinner i de flotte og smukke lokaler bliver der lige tid til en gåtur rundt i de omkring liggende marker, mens vi nyder udsigten over Dourodalen.
Den næste dag skal vi igen have en portvinsoplevelse, vi skal besøge Quinta Dona Matilde – vores egen import. Så vi gælder os til at hilse på Filipe Barros og snakke om portvin og måske også nogle nye spændende portvine. Vi ankommer sikkert og hilser glædeligt på hinanden, inden vi tager en gåtur rundt i de nærmeste vinmarker. En meget lærerig tur hvor der bliver snakket en del om jordbund, soleksponering osv. Vi slutter i privaten til en fantastisk lækker frokost med deres reserve hvidvin fra 2016, vintageport 2016 og Colheita 1998.
VI tager den sidste overnatning på Quinta da Viega inden vi skal afslutte vores efterårstur med et par dage i Porto, hvor vi selvfølgelig besøger Vasques de Carvalho. Selvom jeg elsker stilheden i Dourodalen er der alligevel noget fascinerende ved Porto. Det er en dejlig by og livet i gaderne i samspil med arkitekturen er fantastisk og skal opleves. Vi ses snart igen 🙂
Portvinstur 2018 – april
2018 har budt på 2 rejser til Douro dalen, den første i April og den anden rejse i November måned
2018 April tur
Foråret er så småt begyndt at banke på døren, da jeg sammen med en gruppe af portvinsentusiaster drager afsted til Douro og en lille uge med masser af oplevelser. VI tager de første overnatninger på en ”gammel” velkendt quinta, hvor jeg ved vi altid bliver taget godt imod, nemlig Quinta do Portal.
Paulo Coutinho, der er winemaker på Portal er altid gæstfri og byder os velkommen med en meget grundig og lærerig rundvisning i vineriet og kælder. Der bliver disket op med adskillige fadprøver, tankprøver og diverse lækkerier. Vi er sågar forbi laboratoriet og blende portvin. Så vi kan smage om der der forskel i portvinsoplevelsen, hvis en portvin har 19 eller 20 % Alc…. Og JA der er stor forskel, meget lærerigt.
VI afslutter dagen med en lækker middag på restauranten på Quinta do Portal, hvor Milton Ferreira har kreeret dejlig mad til os.
Dagen efter ligger vi vejen forbi Quinta do Bonfim, hvor vi efter en guidet tur rundt i vineriet nyder 5 forskellige portvine, alle vintage tilbage fra 1985 og frem til 2005. Vi smager Quinta dos Malvedos mod Warre cavadinha. En god start på dagen og rustet til en sejltur går vi ned mod kajen i Pinhao for vores båd venter på os. Med madkurven ombord sætter vi kursen mod Tua, og Quinta dos Malvedos, en dejlig tur på ca. 1 times tid, hvor vi nyder udsigten til alle vinmarkerne og adskillige quinta`s. Frokosten bliver indtaget og humøret er højt (efter en del portvin) da vi igen ligger til kaj i Pinhao.
Der er ingen tid at spilde, da næste besøg allerede venter på os. Bussen bliver sat i gear og vi triller afsted til Regua, hvor Antonio Vasques de Carvalho og Jaime Costa er klar til at byde og velkommen i flotte og autentiske lokaler hos Vasques de Carvalho. Timerne går hurtigt i godt selskab, masser af lækker portvin, ja faktisk hele deres sortiment bliver stillet op til os. Vi slutter smagningen med deres modervin, en Colheita 1880 – MUMS….. den smager bare SÅ GODT. Med en lille bøhmand på går vi til restauranten og indtager en solidt aftensmåltid, sammen med Antonio og Jaime.
Efter en god nats søvn og batterierne ladt godt op er vi igen klar til nye portvinsoplevelser og god portvin. Aftalen denne dag er Quinta do Javali, og de små veje venter på os. Vi parkerer bilen og bliver henter af Antonio Mendes i hans pick up, så op på ladet med os og ned af de små bjergveje til vingården. Antonio er i sit es, og fortæller glædeligt om Javali, mens vi smager fadprøver af hans hvide portvin og gensmager en klassiker, 87/97 direkte fra fadet. En portvin, som tog alle med storm og stadig er meget eftertragtet i Danmark. Dog blev denne portvin kun tappet i meget begrænset antal, og blev derfor hurtigt udsolgt. Med rygsækken fyldt op med gode portvinsoplevelser kører vi til Sao Joao de Pesqueira, hvor Oscar Quevedo venter på os. Oscar bor kun 15 min. kørsel fra Quinta do Javali og han byder os velkommen med en tur rundt på vingården og en tur i markerne, hvor vi snakker om druetyper, alder på vinstokke og lageringsmetoder. Altid rart at besøge Oscar, som altid tager sig god tid til os. Vi smager bla. white 1970, 30 års white og 10-40 års tawny.
Næste morgen går turen mod Porto, men inden vi forlader Dourodalen har vi lige et lille besøg mere. Fra LBV hotellet i Pinhao kører vi mod Celeiros og holder ind ved Quinta do Beijo. En lille vingård, hvor far og søn står for produktionen. De producerer både bordvine og portvine. Vi nyder et glas 10 års tawny, mens vi går rundt i de gamle og meget ruststikke bygninger. Og slutter af med deres 40 års tawny, et fint glas, dog i den dyre ende.
Et par timer senere ankommer vi til Porto og bliver indlogeret på vores hotel i den gamle bydel ved Parca de Bartalha. Altid dejligt, at bo i den gamle bydel, med masser af liv og atmosfære.
Eftermiddagen byder på endnu en smagning, hos Alvaro van Zeller, ejer og blender af Barao de Vilar og Maynards/Palmer portvine. Alvaro er en troldmand i en vinkælder og inden vi var færdige med at smage har vi rundet 15 forskellige portvine, fra LBV til Vintage og fra 10 års til 40 års tawny.
Vi afslutter dagen med dinner på O gaveto – min foretrukne fiskerestaurant i Porto bydelen Matosinhos. Helt friske pilselv rejer, muslinger i hvidløgsmarinade, blæksprutter osv…. Og masser af lækker portugisisk hvidvin. O gaveto er ALTID et besøg værd.
Sidste dag inden flyveren letter mod Danmark igen kan vi lige nå at besøge Ramos Pinto. En flot bygning og deres museum er fantastisk flot. Det står praktisk talt, som det blev forladt 100 år tidligere. Det er spændende at se og læse om Adriano Ramos Pinto, der virkelig var banebrydende omkring reklamer om portvin. De let påklædte kvinder prydede hans reklamer, mens de nød portvin. Uset på det tidspunkt og meget stødende for nogle. I dag, klassiske plakater som pryder manges hjem og kontorer.
Jeg vælger, at blive et par dage i Porto/Douro og besøger bla. Portvinsinstituttet, hvor Manuel Cabral, president for IVDP tager imod og byder indenfor på frokost og en god snak om portvin.
Endnu en dejlig PORTVINSOPLEVELSE
Portvinstur 2017
Det er efterhånden 8 måneder siden jeg sidst har været i det skønne Douro, så jeg må afsted igen.
Der var i de 8 dage jeg var afsted en god kombination af gamle velkendte huse og winemakere, og også plads til helt nye besøg. På hele turen besøgte vi bla. en ALTID oplagt Alvaro van Zeller i hans kælder i Vila Nova de Gaia. Når jeg besøger Alvaro finder han altid noget spændende i kælderen, og de 8-10 portvine som er planlagt til smagningen bliver altid til 12-15 portvine inden vi er færdige. For blot at nævne nogle få af de portvine vi smagte denne gang: Colheita 1950, 1960, 1973, 1974, 1977 plus 30 og 40 års tawny.
Vi aflagde også Dalva et dejligt besøg i Cruz bygningen, der blev ikke sparet på noget der, og vi smagte bla. Dalvas Golden white colheita 1971 og 1963, samt 40 års white. Efter 8 lækre portvine sluttede vi selvfølgelig af med en tur på toppen af Cruz bygningen og med en fed fed udsigt over hele Vila Nova de Gaia og Dourofloden. Og ja… vi fik selvfølgelig en drink eller 2 mens vi nød udsigten.
Efter 3 dage i storbyen kører vi afsted til Dourodalen, men denne gang har vi ikke en bil, nej vi tager toget. Det tager lidt over 2 timer, men pyt.. vi har portvine med i tasken så vi nyder udsigten som bliver bedre og bedre jo længere ud i dalen vi kommer. Da vi ankommer til Pinhao har vi aftalt et besøg på Quinta do Bomfim, hvor vi altid bliver taget godt imod. Efter en rundtur hvor vi ser både nyt og gammelt produktionsudstyr er vi klar til smagningen med en lækker udsigt udover floden og markerne. Vi smager 3 af Symingtons Quintaer op mod hinanden i samme årgange. Warre Cavadinha, Grahams Malvedos og Dows Bonfim i årgang 2001
Hernæst vil jeg fremhæve 2 vingårde, som jeg ikke tidligere havde besøgt, men havde ”kendt” dem i flere år og set og læst om dem flere gange.
Quinta da Marrocos
Denne quinta havde jeg kørt forbi ret mange siden jeg besøgte Douro for første gang i 2007. Vingården ligger på venstre hånd, ca. 3-5 km før Regua på når du kommer fra Pinhao. Det lykkedes mig at aftale et besøg inkl overnatning. Så forventningerne var høje, da jeg ankommer og får listet bilen op ad den meget smalle indkørsel og svinget rundt til de 3 p-pladser som er udenfor bygningen. Vel indkarteret i det meget rustikke værelse med masser af charme, døre der ikke kan lukke, skæve vinduer, og wc på gangen lister jeg mig rundt på vingården og i området (jeg havde fået lov). Møder et par fra USA og falder i snak om portvin og Douro.
Til aftensmad kommer klassikkeren på bordet, serveret i metal skåle, grøntsagssuppe som forret. Til hovedret på lertallerken serveres der baccelau med en sær form for kartofler/chips til og til dessert i små lerskåle kommer cremebrulee. Jeg smiler inde i mig selv, da jeg tidligere havde fortalt til parret fra USA, at vi sikket skulle have suppe, baccelau og cremebrulee. De sidder og måber og kigger over til mig….. hvordan vidste du det ?? Tja….. jeg har jo været i Douro flere gange 🙂
Efter maden er der smagning i det lille showroom, hvor den ældre herre som ejer quinta de Marrocos serverer forkellige portvine for os. Det ses tydeligt at han har stået der hele dagen og selv smagt med på de forskellige portvine hver gang en kunde skulle smage. Det er sjovt og tæt på pinligt, at se ham hænge over disken og på gebrokken engelsk sige…. Its good ,, yes,, you like 🙂
Smilet er stort da jeg finder sengen og tænker tilbage på dagen med alle de nye portvinsoplevelser jeg har i rygsækken.
Næste morgen pakker vi bilen og vender snuden mod Regua og et hurtigt besøg ved Vasques de Carvalho. Antonio som er på arbejde i smagerummet bliver noget overrasket da jeg pludselig står i indgangen og smiler. Antonio smiler og udbryder…. Anders,, you here – we have to celebrate 🙂 og det gjorde vi så.
Vi smagte modervinen fra Vasques de Carvalho som blev grundlagt i 1880 – Det blev en GOD Tirsdag formiddag.
Kursen bliver sat på Google maps til Quinta do Crasto, men det varer ikke længe før GPS signalet ikke vil lege med os. Og det ved vi godt med flere ture i dalen, at GPS ikke altid er samarbejdsvillig. Så efter at have spurgt flere lokale der prøvede at pege, og andre som kørte foran os i traktor med vinken og fagter til os.. denne vej var jeg efterhånden ved at opgive, for jeg havde INGEN idé om hvor vi var længere, da jeg PLUDSELIG holder foran en stor indgangsport til QUINTA DO CRASTO Juuhhuuuu 🙂
Normalt er der ikke overnatningsmuligheder på Crasto, men ved en tidligere lejlighed havde jeg snakket med Tomas som ejer Crasto og vupti – vi skulle overnatte på Quinta do Crasto. Vi bliver taget godt imod og indkvarteret og hurtigt efter sidder vi på terrassen med en flaske kold og meget velsmagende hvidvin. Kæft de laver god vin på Crasto. Vi tager en tur rundt på vineriet og der bliver fortalt og peget mens vi lytter. Efter rundvisningen går vi på egen hånd og når toppen af bjerget/bakken og har den skønneste udsigt over til Quinta do Tedo og Quinta de Napoles.
Afslapning på terrassen og med lækker vin, mandler, oliven, oste ect….. og det er tid til dinner. Det store bord i dagligstuen med plads til 10 personer – der er dækket til 2 pers. Det gamle trægulv bøjer og svejer, væggene er skæve og møbler, stole, skabe er min. 100 år gamle.. måske mere . Quinta do Crasto kan dateres tilbage til 1615.
3 skønne retter mad og dertil hørende vine og portvin. Vi er godt mætte af maden og alle de indtryk, som en så gammel og smuk quinta giver. Vores vært siger godnat ved 21 tiden, med ordene… I er alene på Quinta do Crasto nu, pas godt på den, vi ses i morgen kl. 9.00 til morgenmad.
HOLD DA OP EN OPLEVELSE…:-)
Portvinstur 2016
Vi nærmer os September måned, og det er igen tid til at vi drager afsted til Douro dalen. Vi er en gruppe på 8 personer der skal ned og “nørde”. Vi har planlagt turen i gennem næsten 1 år, og vi har fået nogle rigtige fede besøg på programmet. Forventninger er høje og humøret HELT i top da vi mødes i afgangshallen i Kastrup lufthavn.
Denne uge skal vi besøge følgende huse:
Quinta do Portal, Quinta da Brunheda, Quinta da Maria Izabel, Quinta de Napoles, Pintas, Quinta de Ventozelo, Quinta da Devesas, Kopke, Calem, Pocas, og Andresen.
De første par dage overnatter vi på velkendte Quinta do Portal`s gæstehus “Casa das Pipas” hvor der heldigvis stadigvæk er Milton der er kokken. Milton viser gang på gang at hans kunnen i et køkken er formidabel.
Da vi langt om længe finder den rigtige vej ned til Quinta da Brunhede ved vi ikke rigtig hvad vi skal forvente. Vi bliver taget rigtig godt imod med frokost og diverse vine. Efter frokost går vi en tur over i vineriet og der begynder det sjove. Der bliver smagt på en del portvin, mange direkte fra fadet. Nogle vine ved de ikke hvornår de er fra, men ca. 100 år gamle. Behøver jeg sige vi nød smagningen. Tiden nærmer sig madtid, og den halve olietønde der fungere som grille er godt varm af de store knuder brænde der er rødglødende. En god klump kød bliver smidt på risten og kort tid efter sidder vi rundt om bordet og råhygger med lækker mad og vin.
Udsigten fra Quinta da Brunheda`s marker.
Den stakkels Mercedes Vito vi fik udleveret af Europcar fik sin opgave for af vi sætter kursen mod Quinta Maria Izabel. Stigningen op til vingården vil få Alpe D huez til at ligne Himmelbjerget. Hold da op en flot vingård, der som så mange andre ligger perfekt mht. udsigten over floden. Vi smager både bordvine og portvine til smagningen, og slap nu af nogle lækre hvid og rose vine der kom på bordet. Når man kender Dirk Niepoort`s stil kan man godt smage at han har en finger med i spillet der. Vi triller ned af bjerget igen og runder Pinhao før vi sætter kursen mod Chancelleiros. Dette bliver vores base de næste dage.
Chancelleiros.
Den efterfølgende dag får vi både besøge Quinta da Napoles og spiser frokost sammen med Dirk Niepoort, altid hyggeligt. Eftermiddagen tilbringer vi på Quinta da Manoella (Pintas) og nede i deres kælder. Bla. kommer der 5G i glasset, (5 generationer) Det smager herligt og er den fedt afslutning på dette besøg.
Mange gange sker det at man kører forbi en vingård, og siger til sig selv. den har jeg hørt om og læst lidt om. Kender den ikke yderligere og den er sikkert ikke ret spændende. Dette var også tilfældet med Quinta da Ventozelo, men efter mit besøg måtte jeg igen tage hatten af og sige. Hold da op med charme og sjæl der ligger i den Quinta. Vi var på Ventozelo det meste af næste dag, og fik en Laaang kørertur i vinmarkerne, skoven og op/ned af et bjerg, hvor der IKKE var nogen vej. Det er ven VILDESTE tur jeg endnu har kørt i Douro. Smagning af Dalva Golden White og gamle colheitaer i deres smage hus, der ligger helt ned til floden. (Dalva/Cruz ejer Ventozelo) Ventozelo er ret stor og hold da op en udsigt der er fra toppen af vinmarkerne od over floden. Vi slutter besøget af med en sen frokost i køkkenet, god og rustik Portugisisk land mad .
Sidste dag i Dalen inden vi sætter kursen mod Porto besøger vi Quinta da Devesas. En vingård der for alvor er ved at sætte sine spor både i Portugal men også Danmark. Der produceres nogle dejlige vine der, specielt de hvide med alder falder godt i mine smagsløg. Vi bliver serviceret efter alle kunstens regler med smagning i vineriet, direkte fra tønderne og efterfølgende er der frokost på terrassen. Igen kommer der hvidvine på bordet, og godt for det. Det er også en af de ting der laves med stor perfektion i Dalen.
De sidste dage slår vi os ned på Homey Guesthouse beliggende centralt i Porto, helt ned ved vandet. Den lille bar der ligger LIGE over for min værelse spiller musik til lang ud på aftenen og der bliver røget andet end alm cigeretter der. ? – men alligevel hyggeligt.
Det var en SUPER nørdetur med MASSER af fede oplevelser, både vin og mad messigt.
Portvinstur Juni 2015
Så stod jeg igen i Kastrup lufthavn, på vej til Porto for 10’ende gang. Tænkte tilbage på 2007, hvor jeg besøgte Porto og Douro for første gang. Dengang blev jeg lidt kørersyg på de små veje, og sagde til mig selv: ALDRIG mere Douro. Og nu skulle jeg på jubilæumstur nummer 10.
Portvinen har drevet mig langt og giver mig en masse oplevelser, rigtig mange gode oplevelser. Men denne oplevelser betød rigtig meget for mig. At blive optaget i Portvinsbroderskabet “Confraria Do Vinho Do Porto”, var noget jeg ikke havde turdet håbe på, kun drømt om at om 10-15 år var der måske en lille chance for mig. Så jeg er meget STOLT, da jeg modtager invitationen fra IVDP, underskrevet af selveste George Sandeman.
Et FANTASTISK øjeblik, da jeg går op af den røde løber, modtager beviset på at jeg nu er “en af dem”, og skriver mig ind i broderskabets bog. Resten af aftenen bliver der uddelt håndtryk og lykønskninger og selvfølgelig nydt masser af portvin, sammen med gode venner.
De efterfølgende dage tilbringes i Dourodalen på Quinta do Portal, hvor jeg altid er blevet taget godt imod. Ud af de 10 gange jeg på nuværende tidspunkt har været i Douro har jeg boet på Quinta do Portal 9 gange, så jeg føler det som mit hjem i Portugal. Jeg bliver altid taget imod med et stort smil og “Welcome back Anders, your room are ready for you”. Sjovt nok får jeg også det samme værelse hver gang. Der var selvfølgelig også tid til en tur rundt i landskabet og jeg får besøgt venner og bekendte på turen rundt i vinmarkerne.
Lækkerier fra restauranten på Quinta do Portal
Tilbage i Porto igen, efter nogle dejlige dage i dalen, fornemmer man meget nemt at Sao Joao (skt. Hans) står for døren. Hele byen lader op til FEST. Alle steder i byen er der liv og glade dage, det er umuligt at få plads i en restaurant, hvis ikke du har booket bord for flere dage siden. Normalt er Porto en storby med mange mennesker, men denne aften slog ALT. Der er SÅ mange mennesker i byen den aften, vi stod som sild i en tønde på haven pladsen og turen tilbage til hotellet der normalt tager 10 min. tog 1 time. MEN MEN MEN… der var ikke optræk til nogen former for ballade eller andet ubehageligt. Det var tusindevis af glade mennesker der kun ønskede af feste ?
Den sidste fede oplevelse var da jeg fik adgang om bord på ledsager båden til den årlige regatta. At se de gamle portvinsbåde, Barcos rabellos, blive rigget til og dyste mod hinanden for at komme først under Dom Luis broen var et smukt syn. Det gjorde jo ikke turen dårlig at der var fri bar om bord, uhh… elsker port`n tonic.
Portvinstur April 2015
Så blev det endnu engang tid ti en rejse til Douro, denne tur er den 9 ende i rækken. Alt starter som det plejer, står MEGET tidligt op da vi skal med fly fra Kastrup kl. 06.30, men det er endnu engang det hele værd. Gæsterne på denne tur er “gamle kendinge”, de har alle været med på tidligere ture, og vil have flere oplevelser, ud over det sædvanlige. Og det er et spændende program jeg har sammensat denne gang.
DAG 1
Vi ankommer til Porto ved middagstid, solen står højt på himlen og smilet på læberne kan der ikke tages fejl af. Efter at have indlogeret os på hotellet, Grande hotel do Porto, der ligger på Rua de Santa Catarina, en gågade i den gamle bydel, tager vi en taxi til bydelen Matosinhos lidt nord for Porto. Der ligger en af Porto`s bedste fiske restauranter O`Gaveto. Jeg har været der før, men længslen efter deres mad er stor, så vi må tilbage. Super lækker mad og med Niepoort`s hvidvin i maven er vi nu klar til oplevelser. Der skal PORTVIN på menuen nu, og der kommer der. Vi besøger den relativt nye vinbar “The winebox” der ligger ca. 25 meter fra den velkendte Vinologia (der nu er flyttet). Ejeren finder hurtigt ud af at vi ikke drikker hvad som helst, og må sende et bud i byen efter noget port med lidt alder. Der kommer bla. Kopke colheita 1966 på bordet. En god start på en uge i Portugal.
Lækkerier på O`Gaveto · The wine box
DAG 2
Vi checker ud fra det flotte gamle hotel, der oser af stemning og klasse. En hurtig taxitur til biludlejningen og så ind mod centrum igen. Der står de andre og venter med en oppakning der skriger på en trailer. Heldigvis fik jeg opgraderet bilen til en større model, og der er med nød on næppe vi får plads til det hele. Alle ved godt mod går turen nu mod Dourodalen og Quinta do Portal er vores første mål. Jeg glæder mig til gensynet med Quinta do Portal, selv om jeg har været der utalige gange. Der er bare noget fantastisk over det sted. Humøret er højt i “bussen” og tiden inden vi får set os om, er på vi vej ned af grusvejen til Casa das Pipas, Quinta do Portals gæstehus. Vi starter selvfølgelig med en drink på terrassen med udsigten over vinmarker. Både frokosten og den efterfølgende dinner om aftenen bliver indtaget i spisestuen på Casa das Pipas. Normalt er det på restauranten, men den er lukket ned da vi er tidligt på året, og kun få gæster. Det gør dog ikke noget, for Paulo Coutinho er en gæstfri og hyggelig vært for os.
Vi skal selvfølgelig ud og se lidt af området, selv om vi alle har været der før kan man ikke have set alt. Paulo guider os, og ikke langt fra Quinta do Portal er udsigten fantastisk. Man fornemmer nemt er Paulo er født og opvokset i den lille by Celeiros du Douro. Den ene samtale fører til den anden, og inden længe har Paulo ordnet et lille besøg hos Vieira de Sousa. Det er Luisa Borges der nu står bag huset, som hun overtog efter sin far. Da Luisa fik ansvaret for produktionen fik hun samtidig ca. 1 million liter portvin. Hendes far havde den holdning at gemme 50 % og sælge 50%. Et smukt gammel hus og gode portvine.
Eftermiddagen slutter med en hyggelig smagning i Portal`s kælder, hvor Paulo finder lidt lækkerier frem. Portvin fra starten af 1900 tallet. Altid en fornøjelse at besøge Quinta do Portal og Paulo Coutinho.
Udsigten til Celeiros · Kælder smagning hos Portal
DAG 3
Efter den super lækre friskpressede appelsin juice der altid serveres til morgenmaden, er vi klar til at udforske Dourodalen. Vi har en aftale med Gustavo Devesas fra Symington gruppen, kl. 11.30 og et besøg på Quinta dos Canais. Symington købte for få år siden Cockburn`s og hoved quinta èn er Canais. Vi mødtes med Gustavo i den nærliggende by, og vi fulgte efter af de små og kringlede veje. Symington har igen smidt en masse penge i en nedslidt vingård og bragt den op til klasse igen. Cockburn`s har historie der går tilbage til 1815, og vi havde til denne lejlighed medbragt en portvin fra 1820 som efter sigende skulle stamme fra Cockburn. Muligheden for at smage så gammel vin er ikke noget der sker hver dag, heller ikke for Dominic Symington. Dominic er en af de bærende kræfter bag Symington gruppen, og vi har mødt Dominic flere gange tidligere. Om vinen var fra 1820 er svært at vide, på proppen stod der 1912, så om vinen er omproppet i 1912, eller vinen “kun” er fra 1912 vides ikke, men godt smagte den. Og oplevelsen var stor da vi smagte den i det rette selskab, Dominic, og hans famiie, Gustavo, og chef ønologen for Canais. Efter frokosten på Quinta dos Canais, skulle vi selvfølgelig se på de ny anlagte vinmarker, og der blev en bumletur i skønt landskab. Quinta dos Canais ligger på nordsiden af Dourofloden, og ca. på den anden side ligger Taylors, Quinta de Vargellas. Tilbage på Canais, gik vi ombord på et appelsin træ, (MUMS), inden turen igen gik tilbage til Quinta do Portal og kokken, Miltons dejlige kreationer i køkkenet.
Udsigten fra Quinta dos Canais · Ny anlagte vinmarker (Qta. Canais)
DAG 4
Efter en god nats søvn er vi tilbage i “bussen” og denne gang har vi sat kursen mod Quinta do Javali. Men før vi lander på Quinta do Javali er der tid til en slentre tur i Sao Joao da Pesqueira. En meget smuk by med masser af flotte bygninger og kirker, specielt når man går lidt ned af de små veje, og væk fra centrum. Quinta do Javali ligger ca. 5 km før Sao Joao da Pesqueira, og efter ca. 5 km af MEGET små veje når vi frem. Pyha.. vi ånder lettet op, og tænker ikke så meget på at vi skal op ad de små veje igen, for at komme hjem. Antonio Mendes tager i mod os, og viser stolt marker, lager og vineriet frem. Antonio har gang i en stor renovation af vingården og jeg glæder mig meget til at se der færdige resultat om nogle år. Antonio der både er ejer af Javali og wine maker er meget passioneret omkring sine vine. Der er kun røde druer på hans marker, som tæller ca. 10 ha, ud af de ca. 20 ha. jord som tilhører Javali. De resterende 10 ha. er bla. tilplantet med oliven træer. Det bliver til en del smagsprøver, både af portvine men også rødvine, inden vi vender næsen hjemad. Vi tilbringer den sidste aften på Quinta do Portal i denne omgang.
Sao Joao da Pesqueira · Udsigten fra Quinta do Javali
DAG 5
Vi har en lang dag foran os da vi langsomt kører op ad grusvejen, og væk fra Portal. Første møde og smagning er hos Quinta do Mourao, der ligger tæt ved Peso da Regua. Vi har en aftale kl. 11 og det er selveste Miguel Braga der tager i mod os. Jeg havde fornøjelsen at møde Miguel Braga for et par år siden til en smagning på D`Angleterre i København. En meget hyggelig og behagelig mand at snakke med. Vi skal rundt på ejendommen og vi kærer afsted til det han kalder PORT KNOX. Udefra ligner det ikke noget særligt, men bygningen er spækket med alarmer og overvågnings udstyr. Der ligger det ene store fad efter det andet, og udstyret med hver et glas går vi i gang med at smage på lækkerier. Det er bla. modervinene til hans blendet tawny (10-20-30-40) som vi smager på. 1984,1972 og 1948. Vi smager selvfølgelig også 10.20.30 og 40 års tawny + hans egne blend af 50 og 60 års tawny. MUMS DET ER GODT.
Til frokosten tager Miguel imod os i sin private bolig, det er nok en af de besøg der har gjort størst indtryk på mig. Der var bare SÅ meget åbenthed og varme, i det hjem. Vi fik en dejlig klassisk Portugisisk frokost med grønkåls suppe til forret, fisk til hovedretten og creme brulee til dessert. Inden vi forleder Miguel Brage og Quinta do Mourao runder vi lige vineriet, og smager på hans colheita fra 1896.
Direkte fra Quinta do Mourao kører vi få km og der er vores næste besøg og smagning, Quinta das Lamelas. det er Jose Guedes der ejer Lamelas, og vi mødte ham første gang på Vinologia i 2014, hvor dette besøg blev aftalt. En meget lille men smuk vingård, der ligger skønt i centrum af en lille by. Jose viser stolt hele herligheden frem, og det lille skur der ligger for enden af hans have ser ikke ud af meget. Men da vi kommer inden for, ligger der fade der blev fyldt med portvin lang tid før jeg blev født. ÅÅhh… hvilket skur. Jose griner bare og siger: good stuff. Vi smager selvfølgelig hele sortimentet og Jose`s 40 års hvide port er LÆKKER. Trætte af opleverser og portvine, drager vi afsted til vores nye “hjem” Quinta do Passadouro, hvor vi skal bo de næste par dage.
Udsigten fra Qta do Mourao mod Regua · Qta das Lamelas marker
DAG 6
Det var noget af en oplevelse at komme til Passadouro, det Hollandske par der bestyrer “huset” var meget gæstfrie. Men en underlig stemning da vi om aftenen skulle spise der. Kvaliteten af maden var noget under middel, ikke fordi vi kun kan spise gourmet mad. Men det var næsten samme pris som på Portal, hvor maden er uovertruffen. På Passadouro fik vi en tzatziki og 3 agurke skiver, som forret. Til hovedret var det pænt tørre ris og noget and. Vinen til maden var…. arrhhh. behøver jeg at skrive at vi ikke spiste der mere, hverken frokost eller aftensmad.
Med den knap så veltilberedte aftensmad som samtale emne kører vi afsted mod dagens besøg og smagning. Quinta Vale d Maria, med Cristiano van Zeller som styrmand. Vi kender vejen, men dog ikke de sidste 500 meter, og vi skulle nok have taget den anden vej ned til vingården, stakkels lejebil. Joanna Pinhao tager godt imod os og viser rundt på gården. Smagningen er i deres lille laboratorium hvor der bliver disket op med diverse portvine. Joanna er meget vidende om vinproduktion og fortæller gerne om det hele. Frokosten bliver indtaget på restaurant LBV 79 i Pinhao, hvor vi efterfølgende nyder en Sandeman vintage 1963, sammen med Joanna Pinhao. Vi triller tilbage på Passadouro, vidende at værtsparret ikke er der, så vi hygger i haven med sol og lækker portvin, bla. en Grahams Malvedos 1962.
DAG 7
Den sidste dag med store oplevelser er kommet, og et hurtigt aftalt møde og smagning ligger og venter på os. Det er Vasques de Carvalho som er det nyeste brand inden for portvin. Vasques de Carvalho har den tidligere winemaker fra Burmester Jamie Costa som blender. Jamie er tidligere kåret som årets winemaker i Douro, så han må vide hvad han laver. Vi får parkeret bilen og går af de små hyggelige gader i Regua, til vi når målet. Antonio Carvalho tager i mod os, og vi for hele deres sortiment, både bordvine og portvine. Der en ingen tvivl om at kvaliteten ligger helt i top, både på bordvinene men så sandelig også på deres portvine. Det er en fedt og meget intenst besøg, og hele serien af tawny er rigtig gode (10,20,30 og 40 års). Til slut smager vi colheita 1880 direkte fra fadet, MUMS det er lækkert. Resten af dagen står på frokost og hygge i gode venner lag.
Indgangen til Vasques de Carvalho · Lækkerier fra Vasques de Carvalho
DAG 8
Der er ikke flere store oplevelser denne gang, men der har også været mange gode og store portvinsoplevelser på denne tur. Det er godt at jeg snart skal tilbage igen ?
Portvinstur 2014
DAG 1
Vækkeuret ringer kl. meget tidligt, der står et 3 tal på uret. Men med tankerne om hvad ugen vil bringe, kommer jeg hurtigt op. Flyet afgår kl. 06.35 og vi mødes i lufthavnen kl. 05. Vi lander kl. 10.40 lokal tid i Porto og tager en taxi til Hotel Mercure, der ligger i den gamle bydel i Porto på Parca de Batalha. Hurtigt får vi stilt kufferterne og kommer ned til floden og finder en restaurant . Ikke det vilde mad, men en stor øl gør godt. Efter frokosten går turen til Portvins instituttet (IVDP) og med et glas portvin går det fint. Derefter går vi lidt ned af gaden og besøger Palacido do Bolsa, en rigtig flot bygning med masser af sjæl og karisma. Palacido do Bolsa er der hvor portvins instituttet holder deres “fest”, og optagelse af brødre i portvins logen. Det er også mulige at leje bygningen til andre formål, som eks. bryllup. Klokken er efterhånden blevet 16, og portvins baren Vinalogia åbner. Det er ikke første gang vi besøger Vinalogia, og vi ved der er nogle “sjove” portvine vi skal smage på. Vi smager bla. Quinta das Lamelas 40 års tawny, S. Leonardo 30 og 40 års tawny og Niepoort colheita 1979. Da vi sidder i baren bliver vi spurgt om den journalist som er ved at lave en artikel om Vinalogia, må tage nogle billeder af os. Ingen problemer der, vi sidder bare og nyder et godt glas portvin og snakker. Journalisten er fra Frankrig, og koblingen er at ejeren er franskmand. Så nu bliver Portvinsoplevelser også kendt i Frankrig ?
Aftenen slutter med dinner på Vinhas d Alho – læs min anmeldelse under “restauranter”.
Vinalogia · Portvinsinstituttet
DAG 2
Efter en god og lang nats søvn er vi klar til at gå i krig med portvinen for alvor. første smagning er allerede kl. 11.00. Det er med Jose Esmeriz der er agent for mærket “DR”. Vi mødes uden for hotellet og tager en taxi ned til vandet, hvor Jose har arrangeret en smagning på “Peters” sportsbar. Vi smager hele serien fra alm tawny og 10-20-30 og 40 års tawny. Hold da op, hvor er det god portvin. Virkelig lækkert og velsmagende på alle måder. Det bliver hurtigt en god formiddag sammen med Jose, og hans kone og datter, virkelig søde mennesker.
Frokosten tager vi på en tapas bar i yderområdet af Porto. Det en et slags center kun med restauranter, og der er MANGE. Grunder til vi tager herud, et at ejeren af Quinta das Lamellas som vi mødre dagen før på Vinalogia ejer en af de restauranter, så den skulle vi jo prøve. Vi slutter frokosten med god chokolade og lækker Ferreira 10 års White.
Nu er vi klar til mere portvin, og det er hos vores gode ven Alvaro van Zeller og lækkerier fra Maynards. Vi er meget spændte på hvad han har fundet frem af sjove vine denne gang, og vi bliver ikke skuffet. Der er gode og sjove nyheder som bla. White 2004, LBV 2010, colheita 2003, 1989, 1974 og 1934. Som lidt extra har Alvaro været i egen kælder og fundet lidt Noval fra 1942, og 2 andre flasker som desværre ikke kunne drikkes. Så går turen til Alvaro`s kælder, og denne gang er det VIRKELIG en oplevelse. Vi bliver alle udstyret med en magnum flaske, og værsgo. Nu er det op til hver enkel at vælge et fad, hvor vi kan tappe en flaske til egen ejendom… VILDT. Der bliver tappet til den store guldmedalje, både 1939,1947,1963,1974 og 2003. Selvfølgelig mod betaling, men for pokker – at få denne mulighed, det er da vildt.
Efter smagningen kører vi alle, incl. Alvaro ud og spiser og hygger. Den ene taxi bliver da lige fuppet for 6 eur, da chaufføren vælger at kører en lille omvej og sætte os af et helt andet sted, end der hvor vi skulle hen ? men det ødelægger ikke aftenen.
Noval 1942 · Alvaro åbner lækkerier · Beskedne forhold
DAG 3
Vi starter tidligt med at pakke vores kufferter og forlader hotel Mercure i den gamle bydel. Vores opbevarings sted for kufferterne er nok det fedeste i hele Portugal, nemlig Grahams lodge. Så er der gåtur til Cockburn`s lodge, og hurtigt efter kommer marketing manager fra Symington, Gustavo Devasas. Herligt gensyn både med Gustavo og Cockburns lodge. Der bliver tegnet og fortalt en del og tidsplanen bliver hurtigt til ca. tider. Men en hyggelig smagning og derefter kigger vi ned i bødker værkstedet hvor der er gang i renovering af de gamle fade.
Derefter går vi tilbage til Grahams lodge og endnu en tur med efterfølgende smagning i biblioteket. Her smager vi bla. The tawny, 10, 20, 30 og 40 års tawny og slutter smagningen af med Grahams single harvest 1969. Forkosten indtager vi på restaurant Vinum, og efter 3 retter incl. vine, er vi nu 2 timer efter tidsplanen. Jeg henter vores udlejningsbil og pakker den med masser af portvin, afsted det går mod dalen, alle er i højt humør – det tror da pokker når der bliver skålet i Dalva golden colheita 1971. Da tidsplanen jo ER overskredet bliver vores besøg på Grahams Quinta dos Malvedos noget kortere end planlagt. Men dejligt at være tilbage og nyde de gamle fade og udsigten ud over Dourofloden.
Næste stop er Dow`s Quinta do Bomfim, der ligger i Pinhao, hvor vi både skal spise og sove. Det blev til en rigtig dejlig aften, dog meget trætte, med masser af grin, godt humør og lækker mad og vin, bla. Grahams single harvest tawny 1982.
DAG 4
Hvis man er lidt trist til mode, så hjælper det meget at vågne op til den friske Douro dug og morgen sol. Morgenmaden blev indtaget på terrassen og bagefter gik vi en varm morgen tur i markerne på Bonfim. Vi pakker den hvide Mercedes Vito og begynder at kører mod Quinta do Vesivio, det er en køretur på lidt over en time, men det hele værd. Vi lander på Vesuvio lidt over middag, og bliver vist rundt i det gamle hus, en legendarisk perle i Dourodalen. Quinta do Vesuvio kan dateres tilbage til år 1565. Og det er bla. Dona Antonia Ferreira der var datiden storspiller i Dourodalen, hvor hun ejede over 20 vingårde, som har sat sine præg på både Vesuvio og Dourodalen. Jeg må knibe mig selv i armen…. tænk jeg virkelig står her på Vesuvio, og jeg skal tilmed overnatter her også. Det er normalt helt lukket land for “alm” turister, og kun få personer bliver inviteret til Vesuvio.
Frokosten bliver indtaget på terrassen, hvor udsigten ikke kan blive meget bedre, et skønt syn over floden og over til DOW`s Quinta Senhora da Ribeira. Efter frokosten er det tid til opdagelse, så vi går ned til floden hvor en lille båd venter på os. Vi sejler (og sveder i de 37 grader) over til S.da Riberia og bliver vist rundt.
Tilbage på Vesuvio står den nu på rundvisning i vineriet og smagning, en smagning med de 4 quintaèr som vi har besøgt de sidste 2 dage, Malvedos, Bomfim, Ribeira og Vesuvio + Cavadinha alle portvine fra 2001 og alle single quinta. Derudover smager vi Malvedos 1998, 1999, 2004 og 2006, Senhora da Ribeira smager vi i følgende årgange:1998, 2001, 2005, 2008 og den helt friske 2012, der ikke er blevet frigivet på dette tidspunkt.
Så går turen i Land Rover op på toppen af Vesuvio`s marker, for nogle af deltagerne deres LIVS værste tur, men sådan er det at kører i Dourodalen.
SMUK SMUK udsigt, med port`n tonic i glasset. Vi slutter den herlige dag med lækker dinner og bestemt lækker vin på terrassen, hvor vi bla. smager Quinta do Vesuvio colheita 1992 Muuuums.
Udsigten over Dourodalen · Quinta do Vesuvio · Dow`s lækkerier
DAG 5
Fedt, at vågne op på Quinta do Vesuvio, og kigge ud på den helt rolige Douroflod. Solen og fuglene var allerede stået op, og langsomt kommer der liv i de andre deltagere. Lidt trist at vi skal pakke og kører videre i dag, men sådan er livet, vi NØD det i hvert fald. Planlagt afgang kl. 10.00 men den bliver lige udsat, da Dominic Symington melder sin ankomst lidt over kl. 11.00. Et dejligt gensyn og selvfølgelig skal vi da lige have en port. En meget venlig deltager havde medbragt en Portvin fra 1872, og Dominic kunne fortælle lidt om hvor markerne til denne vin lå. Nååå vi får pakket og triller afsted til nye oplevelser. Frokosten tager vi på den lokale restaurant i Sao Joao da Pesqueira, og ved 14 tiden er vi fremme ved næste quinta. Quinta do Tedo som ligger på vejen fra Pinhao mod Regua. Dejligt at se og snakke med winemakeren Jorge Alves igen. Med en rundtur og smagning i kælderen gik eftermiddagen godt. Vi smagte bla. Single grape colheita
(Touriga Nacional) og “alm” colheita + 10 og 20 års tawny, LBV 2001 og vintage 2003. NU kunne vi ikke vente længere så en tur i poolen og en super bock (øl) på kanten, var forfriskende. Aftensmaden indtog vi på Toca da Raposo (læs anmeldelsen under restauranter).
Trætte efter endnu en lang og meget oplevelsesrig dag finder vi hurtigt vores senge, efter vi igen er tilbage på Tedo.
Quinta do Tedo · Jorge Alves, winemaker hos Tedo
DAG 6
Dagen starter med en veldækket morgenbord i køkkenet på Quinta do Tedo. Vi er helt alene på Tedo, ingen andre turister. Udsigten fra gårdspladsen i morgen disen er fantastisk. Ved 10 tiden kører vi afsted mod Pinhao, vi gør dog et lille holdt ved den danske vingård, Quinta do Pego, et kort med dejligt gensyn. Filipe har pakket en madkurv til os samt en køletaske med både øl og hvidvin. Ved havnen i Pinhao finder vi vores båd, der er lejet i 2 timer. Denne gang sejler vi mod Regua, i stedet for den “normale” tur mod Tua. Det er meget varmt og de kolde øl får hurtigt ben at gå på, men det er SUPER hyggeligt og afslappende. Over middag er vi tilbage og kører mod Quinta do Portal hvor der venter frokost. Lige inden vi når Portal kører vi til venstre og målet er den lille by Provensende. En hyggelig lille by med masser af charme og dejlige is fra cafeèn. Kl. 13.30 lander vi på Portal og gensynet med Pedro, Paulo og Miguel er fantastisk. Vi bliver taget rigtig godt imod og hurtigt får vi et glas kold rosevin i hånden. Frokosten er som sædvaneligt formidabel og vi bliver mætte. Paulo er altid i humør til hygge, så vores Mercedes Vito kommer på udflugt i Portals vinmarker. Paulo er eminent til at finde de små spots hvor udsigten er formidabel. Udsigten ud over Dourodalens vinmarker, Portal vintage 1995 og lidt ost, så kan du ikke få bedre eftermiddag. Efter besøget på Portal er det tid til nedkøling i Tedo`s pool, og ja vi fik også en kold øl.
Turens sidste dinner skal indtages på restaurant DOC, en berømt og meget kendt restaurant. Det er Rui Paula der også har restauranten DOP i Porto. Lækker mad og en super udsigt over Dourofloden. Trætte efter endnu en oplevelsesrig dag falder vi hurtigt i søvn.
DAG 7
Vi pakker meget tidligt og kører mod Porto lufthavn, hjem det går. Trætte og med kufferten FULDE af PORTVINSOPLEVELSER lander vi sikkert i CPH.
Portvinstur 2013 – Maj
Onsdag formiddag tager vi flyveren fra Kastrup mod Porto. 6 veloplagte gæster er klar til en på opleveren. Allerede i bilen på vej mod Quinta do Portal, smages der på den første portvin. En Quinta de Lamelas White 40 års, så er stilen lagt. Jeg må dog holde mig i den passive rolle og sørge for transporten sker forsvarligt.
Vi lander på Quinta do Portal ved 19.30 tiden og efter en kort indlogering og en white port n`tonic, finder vi hurtigt op mod restauranten og nyder kokkens herligheder. Kokken Milton kan bare det der, nøj hvor er det lækkert. Der bliver serveret bordvine, og vi slutter med LBV 08 til desserten.
Torsdag morgen skinnede solen dejligt, efter morgenmaden med frisk presset appelsin juice og hjemmelavet marmelade kørte vi til Pinhao. Det lå en fin båd og ventede på os og vi fik hurtigt smidt os i de fede fatboy sækkestole som lå i stævnen. Med hvidvin i glasset og masser af lækre små retter på tallerknen sejlede vi op ad Dourofloden. Undervejs passerede vi bla. Dows Quinta do Bonfim, Croft Quinta da Roeda og vi vente båden ved Grahams Quinta Dos Malvedos. En super fed tur på vandet. Frokost på Quinta do Portal, hvor Paulo Coutinho hilste på, og derefter var der tur i de nyindkøbte vinmarker, en ordentlig bumpe tur. Der blev tegner og fortalt af hele hjertet, og der kunne tydeligt mærkes at winemaker Paulo Coutinho lever for at lave vin. Efter den lange køretur skulle støvet skylles væk, og det blev det med et BRAG AF EN SMAGNING…39 vine blev der disket op med, og Paulo hentede og “fandt” på nogle sjove ting undervejs. Kl. 21.30 var det tid til noget at spise…. og derefter GO NAT.
Fredag kl. 9.00 vinkede vi farvel til Quinta do Portal og satte kursen mod Quevedo portvine i Pesqueria. En time senere stod Oscar og tog i mod os på vingården Quinta da Sra. do Rosario. Oscar var meget åben og fortalte meget om jorden og de forskellige drue typer som stod plantet side om side.
I vinkælderen blev der lystigt åbnet for diverse fade portvine og de dejlige dråber flød ned i vores glas. Til sidst måtte vi selv vælge et fad i hele kælderen som vi ville smage på, valget faldt på en White fra 1970. Og det var slet ikke skidt, hold da op det var lækkert. Der udover smagte vi bla. også på det som bliver til colheita 06, og LBV eller colheita 10 (det bestemmes senere i forløbet). Efter besøget hos Quevedo kører vi lidt rundt i området, og vi finder et udkigs sted med udsigt over dourofloden, og vi er lige forbi Taylors Quinta de Vargellas. Frokost på restaurant i Pesqueira, inden bussen finder vejen til Pinhao. Resten af eftermiddagen og aftenen tilbringer vi på Quinta de la Rosa.
Lørdag formiddag går med hygge på kaj kanten i Pinhao, og en lille øl. Et ikke planlagt besøg på Sandemann`s Quinta de Seixo og en lille diskussion med en guide om hvorvidt quintaèn tidligere har været ejet af Ferreira, eller ej.
(Vi havde ret). Quintaèn ligger rigtig flot, højt og med en vidunderlig udsigt over marker og Dourofloden. Frokosten får vi på restaurant Cais do Foz, god gedigen mad, bliver serveret, inden vi vender snuden “hjem” til Quinta de la Rosa hvor der er rundvisning og smagning. En flot vinkælder og spændende vine til smagning, dog ikke så gamle, men ok. Vi smagte bla. Tawny reserve, Tonel No. 12, colheita 1997, vintage 1992. Vinene er let drikkelige og nydes bedst yngre.
Quinta de la Rosa ligger på nordsiden af Dourofloden ca. 1 km fra Pinhao. Der er en fantastisk udsigt fra terrassen, hvor alle måltider bliver serveret.
Søndag morgen kl. 9 kører vi til Porto, der er lidt stille i bussen, dog lidt snorken. Aflevere bussen og finder hotellet, en hurtig frokost på Gaia siden, og vi ankommer til Taylors som aftalt kl. 13. Efter en rundvisning i deres logde er tiden kommet til smagning. Bordet med skiltet “Private tasting” er dækket og klart til os. Vi smager bla. på 10 og 20 års tawny, LBV 2008 og sidst med ikke mindst
Scion 1855. Og hvilken oplevelse, en flaske koster her i Danmark 25.000 kr. Det er muligt at købe et glas på 5 cl. til 100 Eur. Manden fra Taylors kiggede lige en extra gang da vi bestilte 4 glas Scion. Det havde han ALDRIG prøvet før, at sælge 4 glas på samme dag. Men men men…… hold da op en oplevelse, ved godt at der er meget snak omkring, om den virkelig er fra 1855, eller “bare deromkring”. Men det var en super god portvinsoplevelse.
Efter sådan en oplevelse kan det godt være lidt svært at komme ned på jorden igen, men vi landede fint. Vi landede hos Dalva og der var ingen smalle steder der. Golden White colheita 1963, 1971 og dry White 20 års blev serveret. Og senere på Vinologia, en portvinsbar som er ejet af en franskmand. Vi fik bænket os i sofaen og inden længe “flød” det med lækre portvine, Bla. Krohn colheita 1966, Quinta da Ravolta 40 års tawny, Casa de Santa Eufemia 40 års tawny og en masse andet godt. Tiden løb lidt…. så vi måtte også løbe til sidst. Aftensmaden skulle indtages på O`gaveto som ligger i bydelen Matosinho. Joao Silva tager imod os og begynder at diske op med friske og lækre fiske specialiteter. Muslinger i hvidløgs sauce, rejer, krabbe og blæksprutte. SUPER LÆKKERT.
Mandag var første besøg planlagt til kl. 11 hos Grahams i deres helt nyistandsatte lodge. HOLD DA OP hvor har de lavet meget om og hvor ser det vare super godt ud. Der er lavet et modtagelses center, med masser af historiske skrifter og foto at hele Symington famillien, som går helt tilbage til 1652, til Maynards famillien. Vi fik rundvisning af en dansk guide og så også deres vintage kælder. I VIP baren var der dækket op til alle mand, og her kom Både Gustavo Devesas (marketing mannager) og Dominic Symington (ejer) forbi til en hyggesnak og en skål. Der var smagsprøver på bla. Grahams 10,20,30 og 40 års tawny, Vintage 2000, fadprøve af Vintage 2011 og colheita 1969. Det var en MEGET udsøgt smagning. Efter smagningen var der frokost i den nye restaurant Vinum, en særdeles udsøgt fornøjelse med lækker og veltilberedt mad.
(Læs anmeldelse under restauranter). Et kort smut på hotellet for nogle, for andre en tur på portvinsbar og kl. 18 mødtes vi ved Maynards lodge i Gaia. Alvaro van Zeller tog i mod os og viste rundt mellem de gamle tønder og fortalte om deres vine. I smagerummet fik vi alle en god oplevelse med virkelig god portvin, inden vi gik en tur ned i kælderes hvor det “sjove” lå og ventede på os. Colheita 1962 og 1939, smagt direkte fra fadet, det var det vildeste. Derudover smagte vi bla. på LBV 08 og 09, colheita 82,90 og 05. Middagen var på restaurant Opaparico, en restaurant man IKKE finder, hvis ikke man ved hvor den ligger. MEN super lækker mad, alt i topklasse (Læs anmeldelsen). Under middagen afslører Alvaro at have købt en ny Quinta, nær Pocinho.
Tirsdag formiddag går turen til lufthaven hvor det hele begyndte ca. en uge tidligere. Alle er godt brugte og fyldt op med sanselige oplevelser. Det tager lidt tid at fordøje alle de positive indtryk.
Portvinstur 2013 – Oktober
DAG 1
Vi kommer fint afsted, både fly og billeje går glat og vi lander på Quinta do Portal ca. kl. 14. Der tager winemaker Paulo Coutinho imod os på og snakken går hurtigt om dette års høst, og den så roste vintage 2011. Efter frokosten er det tid til at se nærmere på vinmarkerne, og vi hopper ind i Paulo`s pick up truck. Så går det ellers over stok og sten, maden bliver rystet på plads mens Paulo peger og fortæller. Efter kort tid standser vi, og Paulo tager en lille kurv med, vi går lidt rundt i marken og sætter os ved et lille bord/bænk sæt. Paulo har fundet endnu et view point, og der sidder vi og nyder udsigten og selvfølgelig ost og vintage 1995.
Efter markturen er der rundvisning i vineriet og kælderen, med et hav af smagsprøver af tank prøver, fad prøver og små eksperimenter. Vi slutter aftenen af med en dejlig middag på restauranten, hvor kokken Milton igen har tryllet med sine evner. Lækkert sted, lækker vin, lækker mad.
DAG 2
Denne morgen er uden tvivl den smukkeste og mest flotte morgen jeg endnu har set i Dourodalen. Skyerne kom langsomt ind over bjerget og lagde sig som et tæppe hen over vinmarkerne. Morgensolen var fremme og konstant ændrede lyset sig og fik de mange smukke farver frem i vinmarkerne. Dette var helt unikt.
Efter morgenmaden kører vi til Provasende, en lille og meget smuk by på vejen ned mod Pinhao. Efter en lille time og en cola kører vi videre ned mod Pinhao, og får parkeret bilen ved restaurant LBV 79, en lille gåtur rundt i byen, hilsen på de lokale og så er det blevet tid til at finde “vores” båd. Vi skal selvfølgelig på sejltur på Dourofloden og se alle de smukke quintaèr fra vandet. Efter en time og et kvarter når vi forbi Quinta dos Malvedos, ved Tua. Skipper vender båden og vi sætter kurs mod Pinhao. På vejen tilbage indtager vi en meget veltilberedt frokost med diverse vine fra Quinta do Portal.
Efter en meget afslappet tur på Dourofloden kører vi lige 2 km. til Quinta de la Rosa, vores næste mål. Resten af eftermiddagen står på afslapning ved poolen, en smagning og vi indtager aftenens dinner i Pinhao på restaurant LBV 79.
DAG 3
Dette var den eneste dag med lidt regn, men heldigvis kun lidt støvregn i et par timer. Dette var dog ikke noget der kunne stoppe en gruppe portvins tosser, så første stop var en hurtigt besøg på Quinta da Foz. Derefter kørte vi mod Sao Joao da Pesqueira. Vi stoppede selvfølgelig en del gange for at tage billeder af det flotte landskab. I Pesqueira skal vi selvfølgelig lige forbi Quevedo og sige hej, det er Caludia Quevedo som tager i mod os. Claudia er winemaker på Quevedo, hun er meget beskeden, men bliver alligevel meget glad da vi roser hendes kunnen og ikke mindst deres pink port. Efter mødet med Claudia tanker vi op med diverse kiks, frugter og hvad vi ellers kan finde i den lille købmandsbutik. Inden “vores” Nissan langsomt triller og ned mod et nyt udkigspunkt. Ikke mindre end fantastisk udsigt, med over floden og ned til Ferradosa. Sjælen bliver fyldt igen med god energi og vi tager nu resten af turen ned mod floden, hvor vi kommer forbi Quinta da Cachao, og ender ved Taylors Quinta de Vargellas. Frokosten tager vi på en lille lokal restaurant i Sao Joao da Pesqueira, meget hyggeligt og til overkommelige priser. Vi er ved at være lidt træt da vi når vores næste mål, nemlig Quinta do Tedo. Men denne flotte quinta som ligger på vejen fra Pinhao med Peso da Regua, får humøret helt i top igen. Efter en hurtig indkvartering, finder vi et par stole ved poolen, en flaske af husets 10 års tawny, og med solen der langsomt går ned bag vinmarkerne, kan denne dag ikke slutte meget bedre. Og dog….
Da vi om aftenen spiser på restaurant D.O.C. møder vi Dirk Niepoort. Det er anden gang jeg møder han på en restaurant, og igen må jeg lige hilse på ham. Under middagen sender Dirk flere glas over til vores bord. De andre gæster kigger en del da tjeneren gang på gang kommer over med smagsprøver af Dirk`s vine. Bla. Vosne Romanee, Petrus og selvfølgelig vintage 1963 dog fra Dows.
Dag 4
Mødet med Dirk Niepoort dagen før var nu ikke så tosset. Han inviterede os op til hans vingård, Quinta da Napoles. Men formiddagen skulle vi bruge fornuftigt, så det blev i Regua, og et besøg på Museum do Douro. Meget spændende at se, både gamle arbejdsredskaber og en del gamle fotografier. Det kostede 6 eur. og en god oplevelse var det. Klokken nærmede sig den aftalte til hos Niepoort, så vi vender bilen mod Quinta da Napoles. Den unge winemaker hos Niepoort, Carlos Raposo tager imod os, og viser rundt i vineriet mens vi smager en del fadprøver. Niepoort laver faktisk dobbelt så meget bordvin, end portvin. Efter rundvisningen er der disket op med lækker frokost, og dejlige vine.
Det blev kun til en lille slapper, inden vi har næste smagning. Det er hvor vi “bor”, på Quinta do Tedo, og winemaker Alves Sousa. Han er enormt engageret, og fortæller en masse spændende ting om vinproduktion. Der bliver serveret en masse lækker portvin, bla. super gode LBV og deres tawny er i topklasse. Vi afslutter dagen på en meget almindelig restaurant i Regua, med god solid portugisisk mad.
Dag 5
Det er blevet tid til at sige farvel til dourodalen for denne gang. Vi vender snuden mod Porto og de mange portvinshuse. Vi får afleveret bilen og finder vores hotel, denne gang er det Quality inn, på Parca da batalha. En meget flot plads og centrum i den gamle bydel. Vi har tid til en frokost og en kop kaffen inden vores aftale med Alvaro van Zeller, den ene ejer af Maynards. Det er 3 gang jeg skal besøge ham, og jeg er igen spændt på hvad han har fundet frem fra kælderen. Det plejer ikke at være kedeligt at besøge Alvaro, og det bliver det heller ikke denne gang. Vi smager bla. på colheita fra 90,82,74,63,51 og 34. Da vi ikke er helt sikker på forskellen på 34, og den 39 vi smagte sidst, er der ingen vej udenom. Vi må i kælderen og smage på 39èrne igen. Næste invitation fra Alvaro bliver serveret inden vi forlader hans lodge, den indløser jeg i Juni. Vi bruger resten af eftermiddagen til at kigge lidt på de mange portvinshuse, bla. Quevedo, Calem og Taylors.
Dag 6
Denne dag blev den store shopping dag, vi beviste at mænd også kan power shoppe. Vi var tidligt på farten og 1 minut efter Grahams havde åbnet stod vi klar. Da der ikke var andre kunder fik vi vores egen guide og personlige shopper. Der er altså ingen tvivl om at deres bødkere har lavet et fantastisk flot stykke arbejde, i forbindelse med den store ombygning. Det er en fantastisk flot bygning og der er kræset for alle detaljer. Med begge hænder fulde af poser må vi tage en taxi til hotellet for at læsse af, så vi kan komme ned til Vila Nova de Gaia og få lidt frokost inden vores besøg hos Dalva.
Gonzalo Devesas tager imod os og låser døren, som han siger: vi skal ikke forstyrres, vi skal hygge. Lige som ved sidste besøg er Gonzalo meget energisk med hans smagninger, og der bliver hentet mange lækkerier fra vinkøleskabet ude i baglokalet. Bla. smager vi på colheita 95,85,75 og golden White colheita fra 71 og 63. Super lækker vin. Det er blevet midt på eftermiddagen inden vi er færdige hos Dalva. De næste 3 timer bliver der besøgt en del lodge og shoppet en del, da vi trætte sidder og får en kop kaffe ved 18 tiden, er der ikke flere penge, eller energi tilbage. Om aftenen finder vi med lidt søgen den restaurant som Alvaro van Zeller har anbefalet os, meget lille og kun plads til ca.10-12 personer. Det er en restaurant som KUN bruger lokale råvarer, meget lækkert og veltilberedt.
Dag 7
Det bliver til en enkelt kop kaffe på en af de mange kaffebarer, på parca da Batalha, inden taxi`en kører mod lufthavnen. På gensyn i Juni 2014
Portvinstur 2012
Onsdag middag landede jeg i Porto, og blev hentet af Gustavo Devesas fra Symington. En lækker frokost på O Gaveto, en fiske resturant i Porto, ikke så langt fra havnen. Hvor vi fik mange små og lette retter, bl. muslinger i hvidløgs sause, og nogle små fisk som lignede sardiner (det var det ikke), rullet i mel og rasp, og derefter ristet. “De skal spises hele”, sagde Gustavo, og efter han havde vist vejen, gik jeg med. Jeg kiggede IKKE fisken i øjnene, men lod som ingen ting og smagte på dem, og hvilken fryd, det var virkelige lækkert, og jeg tænkte egentlig ikke på at det var med hovedet og finner. Derefter kørte vi til Symington`s hovedkontor, og fik en rundvisning, derefter gik turen til Cockburn`s nye lodge som åbnede for ca. 2 måneder siden, og selvfølgelig en lille smagning. Bla. 10 og 20 års tawny og vintage 2007. Selvfølgelig skulle vi lige omkring verdens største vinfad, nemlig på 133.568 liter, det står hos Warre`s, som også er under Symington`s vinger.
Derefter kørte vi en tur til Grahams logde, som de er ved at renovere, ombygge totalt, med resturant, nyt smage område, og en større shop. I vip loungen smager vi lidt på Dows vintage 1985 og Vesuvio 1994. Vi slutter dagen med en middag på teressen, på Quinta do Bonfim, sammen med Charles Symington. Masser af god mad og dejlig vin. Og selvfølgelig en masse snak om portvin.
Torsdag morgen er der rundvisning på Quinta do Bonfim, både i markerne og i vineriet. Høsten er så småt begyndt, og de forventer at i morgen Fredag, går det for alvor i gang. Dernæst kører vi til Quinta dos Malvedos, og igen en rundvisning i markerne og en snak med winemaker (Henry) og hans hjælpere som er i fuld gang med at sortere druer som kommer til vineriet. Jeg fik også chancen for at møde 5 generation af Symington famillien, nemlig Tom. Han er i fuld gang med læringsprocessen til at kunne overtage, og blive en del af produktionen. Grahams er indtil nu de eneste som bruger robotic lagares, og den første vinificering var i gang. Robotic lagares er i stedet for menneske fødder, alt er temperatur styret, og de store lagares kan vippes, så de er nemmere at tømme, efter endt tråd. Som “fødder” sidder der silicone puder for at presse og mase druerne, uden at ødelægger kernerne, som indeholder meget bitterstof. Vi slutter på teressen til en frokost, og den skønneste udsigt ud over vinmarker og Dourofloden. Vi smagte bla. single quinta fra Malvedos, vintage 2006 – sq vinene fra Malvedos bliver ikke frigivet efter 2 år, som alle andre vintage, Grahams lader dem ligge på lager i ca. 10 år, før de bliver frigivet, sidste årgang som er kommer på markedet er 1999.
Fredag morgen kl. 9.45 kørte jeg mod Quinta de Vargallas (Taylors). Efter en snak med de lokale, om hvordan jeg fandt quintaen landede jeg lidt over kl. 11.
Vi startede med en port`n tonic på terassen og gik derefter en tur i vinmarkerne, hvor de var i gang med at plukke. Bare at gå op i vinmarkerne fik min puls op på langt over det tilladte, så jeg fik lidt melidenhed med de arbejdere som slæbte den ene vinkasse efter den anden hen til traktoren. Der er 20 -25 kilo i hver kasse, men ingen klynk, bare op på skulderen og afsted. En tur i det gamle vineri, med granit lagares hvor der var fest og sang, der blev spillet på harmonika, trommer og noget kling kling. Der er Alistar`s (chairman hos Taylors) klare holdning af den bedste portvin bliver lavet ved den gamle metode. Så når der laves vintage SKAL druerne fodtrampes, og det er holdningen at alle arbejderne skal hygge sig og have det sjovt, derfor masser af musik, sang og dans. De sørger også for at det som regel er de samme høstarbejdere som kommer igen år efter år, så de kender ånden på Vargellas. Køletasken blev pakket med lidt lækkert, og vi sejlede en tur på Douro floden, hen til en dæmning hvor der var en forskeld på 32 meter. Og som Alister sagde: Vargellas skal ses fra floden. Da dæmningen blev bygget i 70èrne blev det nederste af Vargellas marker “taget” af floden. Det regnede de ikke i hektar.. næ… de mistede 14 piber med vin. (En pibe er ca 550 liter). Efter en lækker frokost kørte vi rundt på vargellas, og så på de forskellige plantnings metoder, og til sidst en rundvisning på deres nye vineri i Sao joao de Pesqueira. Alene tawny delen, udgør ca 3600 piber gange med ca 550 liter, så giver det ca. 2 millioner liter portvin. De store vat`s (fade) har de 78 af, og med et indhold på ca. 60.000 liter ligger der ca 4.600.000 liter. Ved 18 tiden sluttede besøget, og jeg vendte næsen mod Quinta do Portal, ca. 45 min kørsel. Et hurtigt bad og så til middag med winemaker Paulo Quitinho, hvor vi bla. smagte fadprøve af vintage 2011.
Lørdag ved 10 tiden mødtes vi ved indgangen til vineriet på Quinta do Portal, hvor vi brugte de næste 2 timer på at snakke om presning, gæring, lagring, og mange andre spændende ting, og som i kan se på billedet lige over, er en vigtig del at winemaking processen at mærke og smage på det vi arbejdede med. Vi sluttede i labatoriet, hvor vi prøvede at blende lidt tawny og smagte også på LBV 2008, som ikke er frigivet endnu. Som test i labatoriet smagte jeg 100% 10 års tawny og 99% 10 års, tilsat 1% Colheita fra 2001. Utroligt hvor lidt der skal til for at smage forskeld, Colheitaèn fra 01 er ikke frigivet, da den ikke lever op til Portals kvalitet, men kan bruges til at blende. Så kørte jeg mod Quinta do Pego (den danske vingård), spiste lækker frokost og nød deres hvidvin. Chefen for Quinta do Pego, Filipe serverede 7 forskellige vine for mig til smagningen, og jeg mødte deres winemaker, som kun er her 5 uger om året til høsten, han bor normalt i Sydafrika, og er en gammel ven af Karsten Søndergård. Vi snakkede lidt omkring høsten 2012, der har været meget tørt og varmt siden November 2011. Forventningerne til 2012 er ikke så høje, det kan blive en udemærket år, men med et høst udbytte som ligger ca. 20-30 % lavere en sidste år, og det er generelt i hele Douro dalen.
Aftenen gik med middag i godt selskab, underholdning af en lokal musikker, som spillede på guitar, harmonika, saxefon, mundharpe. Dans og masser af lækker mad, og en del Vintage 2000 kom i glasset. Ved midnat var det fyraften.
Søndag Kl. 10.30 stod jeg igen på Quinta do Portal, sammen med Paulo Quitinho, og vi tog en lille tur på 40 min. til et af Dourodalens bedste wievpoints. Der var en flot udsigt over floden, og vi kunne bla. andet se Quinta do Crasto. Efter en rundering diskede Paulo op med lidt lækkerier….. en vintage 95 (hans første) og lidt brød og ost. Lige pludselig kom presidenten for IVPD (Portvinsinstituttet), så Paulo var hurtig til at præsentere mig for ham….. Anders Christiansen, portvins ambasadør fra Danmark, Tak Paulo.
Tilbage på vineriet gik vi igen i laboratoriet og smagte 2 forskellige fadprøver af LBV 08. Paulo spørger mig….. vil du have en flaske vin med hjem ?? ja tak. Okay, så må du selv tappe den, er hans svar. Så en flaske (som formodentlig bliver frigivet som en vintage 2011) ligger nu i min kuffert. Ingen winemakere siger SÅ tidligt at er bliver vintage… men de regner med det. 2011 bliver efter mit bud deklareret som et vintage år. Frokost på resturanten, hvor vi møder Pedro, som står for selve markerne. Og efter frokosten kører vi en tur i markerne, deres ny indkøbte vinmark, som ligger bag Quinta do Portal (nord), Hold da kæft nogle veje… eller stier, godt der er 4 hjuls træk på den bil. Det er et parcal med mixed plants, altså blandede sorter, og et nytilplantet stykke, med Tinta Roriz og Touriga Nacional. Ved 18 tiden er vi færdig med at kigge på marker og smage på druer, og jeg vender næsen mod Casal de Loivos for at overnatte. Desværre var vejret ikke med mig i dag… skyet og små regn meget ad dagen, og udsigten over Pinhao og Dourofloden må vente til i morgen. Casal de Loivos er et meget gammelt hus, hvor ALT er gammelt, men hyggeligt. Middagen bliver serveret kl 21, hvor alle gæsten mødes og spiser sammen. 3 retter som er lokale, rummet emmer af historie, og selv bestikket og pocelænet er af ældre karater. Internet….. nej.
Mandag morgen starter jeg den lille Fiat punto og begynder turen mod Porto, ingen problemer, får afleveret bilen og tager en taxi til Taylors Lodge, hvor Chris Forbes (Marketing Manager) venter på mig. Til smagningen i Fonsecas lodge bliver der disket op med følgende, chip white dry, LBV 07, 10,20,30 og 40 års tawny, single quinta fra både Vargellas og Terra Feita fra 2001 og 08 og slutter med vintage 2009….. Hold da op en smagning, mest overraskende var SQ 2001 fra begge quintaèr, der var SÅ meget liv i dem endnu, meget friske og fuld af tanniner. Den røde tråd i gennem alle vinene var. KVALITET
Efter den lækre smagning af vine, går turen til Yeatmann hotel, hvor jeg bliver vist rundt af Yennifer. HOLD da kæft et fedt hotel. ALT er gennemført til mindste detalje. 82 væresler, hvor et vinfirma kan “købe” værelset, alt inde i værelset relaterere så til den enkelte vingård/vinfirma. En af de 2 suiter (som er på størrelse med mit hus), er Taylors suite, selve sengen er en gammel vintønde (vat) som er bygget om til en fed seng. Fra badeværelset og karbadet er der selvfølgelig også udsiget ud over Dourofloden og Porto by. Spa området som er på hele 2000 kvm er en afdeling hvor du kan komme ind fra gaden, uden at bo på hotellet. For at benytte sauna, spa og pool koster det kun 25 Eur. I Dick`s bar kan du købe portvin, pr. glas, og som prikken over ièt kan du købe Taylors Scion for 100 Eur. for et glas. Husk lige at hvis du kan finde den i Danmark er prisen ca. 25000 kr. for en flaske.
Tirsdag var der lidt tid om formiddagen til at slappe af, smagningen hos Weise og Krohn var kl. 12.30. Der blev disket op med følgende portvine til smagningen: Rose, Colheita 2002, 1983 og 1968. Roseèn var for kold til at starte med, men efter 5-10 min. i glasset passede temperaturen meget bedere, og var et friskt og frugtigt møde med en dejlig let jordbær og hindbær i smagen. Efter smagningen var jeg ikke i tvivl om hvorfor Krohn er en sand mester i Colheita`s. 83`eren var meget moden, og var et meget lækkert bekendskab, og sevlfølgelig var 68`eren en super oplevelse, farven var let støvet brun og en begyndende orange/gul tone. En rundtur mellem alle de gamle fade sluttede mit besøg, og fik da lige en kig ind bag tremmerne til de ældste colheitas som Krohn har på lager, colheita 1863 (2 hele piber og et fad på 200 liter) 1896, 1912…. ja det var en sand perlerække af gyldne dråber.
Eftermiddagen var jeg på egen hånd i Vila Nova de Gaia, og slentrede en tur op og ned af promenaden.
Onsdag sluttede turen og jeg fløj hjem til regnen og kulden.
Portvinstur 2011
Turen i 2011 var min første tur med “gæster”. Vi var i alt 8 personer, og for dem alle var det første gang i Porto og Dourodalen. Der var planlagt en seriøst og lidt hårdt program med 1-2 smagninger/besøg hver dag.
Første dag var vi på Quinta do Portal, med rundvisning og smagning, og bagefter en togtur fra Pinhao til Pocinho.
Hygge med Paulo og Pedro · Smagning hos Portal
Anden dag skulle vi ud på en lille kørertur, og et besøg på Quinta Seara D´Ordens. Vi blev taget godt imod, og der blev disket op med et flot udvalg af Vintage og LBV. Også fadprøver af LBV 07 og Vintage 09. På vejen hjem fik vi mulighed for at nærstudere et ny “høstet” kork træ. Eftermiddagen bruger vi hos Quinta da Pacheca med en lille rundvisning og smagning.
Samling af tropperne · Smagning hos Seara D Ordens
Tredje dag var vi virkeligt kommet på udflugt, et besøg hos Casal dos Jordoes. Vi fulgte efter Arlindo, han køret i hans 4 wd, og vi i en Transit mini bus. UHA….. At kører på de små jordveje, med huller og laaang ned, det var noget af en portvinsoplevelse :-). Frokosten gav Arlindo på resturant LBV 79 i Pinhao. Lidt sent ankommer vi til dagens andet besøg, Quinta do Bucherio.
Vi slutter dagen med middag på resturant DOC i Folgosa.
På tur i vinmarkerne · Casal Dos Jordoes
Fjerde dag kører vi mod Porto, finder vores hotel og aflevere transitten. Resten af dagen er på egen hånd, og flere af os vælger at gå en tur i den gamle bydel og slutter eftermiddagen med et par lodge besøg. Aften kaffen nyder vi med den flotteste udsigt over Porto/Gaia.
Croft lodge i Vila Nova De Gaia · Smuk udsigt over Porto
Femte dag står den igen på portvin. Efter at have ledt lidt fandt vi Noval`s gamle lodge, (nu Barao de Vilar og Maynards) hvor Alvaro van Zeller tager imod. Smagningens højdepunkt er helt klart at smage colheita 1951, direkte fra fadet. Derefter går turen til Quevedo, og hans nye showroom i Gaia, et gammelt bødker værksted som er bygget om.
Alvaro fra Maynards · Quevedo`s smagerum i Gaia
Sjette dag er der aftalt besøg med Feist om formiddagen og med Ramos Pinto efter frokosten. Der er i Barros` gamle bygninger vi møder Fernando Oliveira som viser os rundt og servere en masse lækker portvin. Vi slutter besøget hos Feist med en frokost på resturanten (den grå bus, uden hjul) ud for Calem`s lodge. Vi skal selvfølgelig prøve den nord portugisiske specialitet Francesinha. Efter frokosten ligger vi vejen forbi Ramos Pinto hvor Ana Rato tager imod os, og viser os det flotte museum. Til sidst smager vi os igennem 8 vine.
