Fonseca Crusted
Her sidst på året skal jeg teste denne Fonseca Crusted port (ruby). Denne type har været lidt ude i kulden i nogle år, men er så småt begyndt at komme tilbage på markedet. Crusted port er en ruby stil hvor der blandes vintage port fra flere årgange. Nogle siger der er rest/affald af produktionen andre mener der en del af den af den rigtige vintage. Jeg tror nu ikke der laves portvin af “affald”. Denne crusted port fra Fonseca er lavet som en jubilæums port i forbindelse med 200 året for Fonseca.1815-2015
Vinen er flasket i 2008 og indeholder bundfald (Depot)
Farven er flot rød og klar.
Duften er meget imødekommende, med masser af bær, specielt solbær og kirsebær.
Smagen er fyldig, en god frugt, dyb koncentration og masser af sødme. Små noter af eucalyptus og slutter fint og behageligt i en mellem til lang eftersmag.
Vinen blev nydt ved ca. 18 grader og fik ca.15 min. i glasset
Samlet vurdering er 7 stjerner.
Prisen er ukendt
Smagt 1/2016 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos Portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere end 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden, så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændrer sig over tid, og smagsoplevelser er forskellige.