Quinta do Javali 10 års tawny
I denne uge går jeg et hak op, fra i sidste uge. Den “alm” tawny er skiftet ud med en 10 års tawny. Vinen fik 30 min. luft i et stort glas, en temp. var ca. 20 grader. Quinta do Javali producere også 20 og 30 års tawny.
Farven er klar lysbrun, med et strejf af rødlig. Duften lidt skarp lige i starten, kolde nødder, træ olie, fernis. Den virkede lidt “kølig” i duften, men alligevel en utrolig dybde i duften.
Den fylder munden godt med sødme, sukker fedme og en cremet eftersmag. Den virker simpel i munden, blommer og lidt tobak kommer frem i smagen og der er en tråd mellem den kølige duft, og den simple og delikate smag.
Alt i alt et godt glas portvin, denne Quinta do Javali 10 års tawny og kunne være spændende at smage lidt nedkølet.
Prisen er 249 kr. pr. flaske.
Samlet vurdering er 9 stjerner.
Smagt 7/2013 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.