Quinta do Noval LBV 2017
Kan man have høje forventninger til portvine fra Quinta do Noval LBV 2017 ? JA – og med god grund
Alle portvine fra Quinta do Noval har en meget høj kvalitet, det gælder både tawny siden men også deres LBV/vintage portvine.
Når du åbner denne Quinta do Noval LBV 2017 starter dine sanser hurtigt med at skulle på arbejde. De meget dybrøde og mørke farver spiller dine øjne et puds, og forventningerne er høje.
Når du sætter næsen til glasset og dufter ind, kommer de mest behagelig bløde frugt noter frem og du kan ikke lade være med at smile lidt.
Smagen er vidunderlig med de flotte aromaer der henleder tanken på sol og sommer, masser af solmodne rød og sorte bær er mest fremtræden i denne flotte LBV portvin.
Afslutningen er vidunderlig, lig nakken tilbage, luk øjnene og bare NYYYD den.
Da portvinen er ufiltreret vil den over tid begynde at danne bundfald, så vi anbefaler at dekantere for servering.
Måske en LBV portvin med alder kan friste dig ?
Hvis du har lyst til at læse mere om Quinta do Noval så klik på linket.
Quinta do Noval information:
Quinta do Noval ligger flot og majestætisk på den nordlige side af Dourofloden. Noval kan dateres tilbage til 1715, men det er først da António José da Silva, portvinshandler fra Porto, køber Quinta do Noval i 1894, og renovere den efter vinlusens hærgen i gennem Europa, at Noval for alvor kommer på landkortet. I dag er Quinta do Noval ejet af AXA, som købte Noval i 1993. Quinta do Noval ejer 210 hektar jord, hvoraf 145 hektar er beplantet med vinstokke. Fra de 145 hektar vinmarker, anlagt som et stort amfiteater, skuer man ned mod byen Pinhão og Douro floden.
Quinta do Noval har en flot smagerum i Pinhao, der byder på de fleste bordvine og portvine som er i sortiment.