Alegre LBV 2013
Alegre LBV 2013 har en tæt, frugtig og kraftig portvin, der via forlænget fadlagring ift. vintage port er mere afrundet end vintage port.
Stilen er den samme som vintage, men holdt i en lidt lettere – og mere budgetvenlig stil, der dog stadig kan lagres længe, hvis man ønsker det.
Duft og smag har en kerne af mørk, sødmefuld frugt med hyldebær, brombær, solbær, og skiffermineraler. Intensiteten er stor i denne tætte portvin, og efter 4 års fadlagring er tanninerne flot afrundede.
Nydes til lette chokoladedesserter, til kraftige, blå oste og risalamande, når årstiden er til det. Vi anbefaler rummelige store glas og med en serveringstemperatur omkring de 16-18°.
I åben tilstand holder vinen sig i sin ungdom frisk ca. 2 uger efter åbning. Længst tid opbevaret køligt, mens holdbarheden efter åbning i fuldmoden tilstand er noget mindre.
Med tiden vil denne ufiltrerede portvin smide bundfald, hvorfor vi anbefaler at dekantere vinen, hvis den gemmes 3-4 år eller mere.
I denne velkomponerede LBV er der koncentration og balance, så man kan gemme portvinen op til 10-15 år i en god kælder.
Årgangen 2013 er ganske god, uden de store krumspring. Du finder gode og velsmagende portvine fra dette år.
Alegre er et brand der ligger under Quinta do Portal
Find andre spændende LBV portvine
Information:
Alegre er et portvinsmærke ejet af familien Mansilha Branco, der ejer Quinta do Portal. De har gennem generationer ejet vinmarker ved Pinhão, i hjertet af Cima Corgo, hvor de har solgt druer og vin til de kendte huse. Kort efter Portugals indtræden i EF/EU, hvor det blev tilladt at lagre og sælge i Dourodalen (frem for den demarkerede zone i Vila Nova de Gaia), kom Portal med på vognen og startede selv med produktionen af bordvine og portvine under kyndig ledelse af winemaker Paulo Coutinho.