Maynards Vintage 2007
Til en stor lækker bøf på grillen hører der sig en frisk vintage, og året 2007 er et rigtig godt bud. Der var 2 kompetanter denne aften, og den første er Maynards.
Et hus jeg har smagt på en del gange tidligere, og en ejer og winemaker jeg har mødt og snakket med flere gange (Alvaro van Zeller).
Maynards Vintage 2007 fik 5 timer på karaffel, og stod køligt (ca. 17-18 grader). Duften er lidt lukket, på trods af 5 timers iltning, og det bevidner at der er meget mere at komme efter i denne vin, og uden problemer kan ligge 20 år. Kan dog alligevel finde både Solbær, blåbær, en svag lakrids, lidt kaffe og ckhokolade, i duften og smagen. Den meget fyldige, tannin rige og smødefulde vin passer fint til de store røde bøffer. Eftersmagen er ikke så kraftig som jeg havde håbet på, den mangler lidt på alle punkter for at komme op i superligaen.
Prisen er 399 kr. pr. flaske
Samlet vurdering 6 stjerner.
Smagt 6/2012 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.