Maynards Vintage 2011

Maynards Vintage 2011

Alvaro van Zeller har bevist at han mestre kunsten i at lave lækker colheita portvin. Men hvad med vintage ?? – Maynards vintage 2011 er ved frigivelsen i Porto blevet hyldet og rated meget højt flere store portvine personligheder.

Så jeg er meget spændt og forventningsfuld til denne smagning.

Farven er mørk, sort og med bløde violette nuancer.

Duften er noget fantastisk med noter af vanille, chokolade og en stort frugt symfoni. MEN smagen kan ikke følge med. Det er en stor syrebombe, munden kan ikke andet end at trække sig sammen og alt mundvand er væk. Jeg fornemmer kun lidt mørke bær i smagen ellers er den meget passiv. Det er en vildbasse, den er i ubalance og skal finde sig selv. Eftersmagen er meget kort, og væk med det samme. Jeg ved og er sikker på at denne vin KUN vil blive bedre, når den har fået nogle år på bagen, for den er ikke til at drikke nu. Der var intet depot i flasken. Portvinen fik 4 timer på karaffel og fik lov til at stå i glasset i yderligere 3 timer. Den har et stort potentiale, og vil helt klart udvikle sig meget.

Prisen er ca. 300-400 kr. pr flaske.

Samlet vurdering: 3 stjerner

De 3 stjerner er et udtryk for oplevelsen lige nu.

Efter 2 døgn på karaffel gensmager jeg den rest som er tilbage. Nu begynder der at ske noget. Stadig meget syre, men krydderi og modne bær præger nu smagen, noget bedre. Jeg opdatere min vurdering, som stadig er et her og nu billede, og som vil blive bedre. Et klart udtryk for at vintage port skal have tid til at udvikle sig.

Samlet vurdering 5 stjerner.

Smagt 10/2013 – AC Portvinsoplevelser.dk

Maynards vintage 2011

Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.