Quinta do Portal 6 Barrels
Igen tester jeg et nyt produkt fra Quinta do Portal og winemaker Paulo Coutinho.
Denne gang er det afløseren for deres “gamle” tawny reserve, nemlig Quinta do Portal 6 Barrels.
6 Barrels er et blend af tawny port fra 6 forskellige fade. Gennemsnits alderen er ca. 7 år. Vinen stod i 40 min. i et STORT glas inden den blev smagt, ved 18 grader.
Farven er mørk, rødbrun – mere rød end brun, med en fin glød. Duften er intens af karamel og brændt sukker, brun farin. Den er behagelig og blid i duften, ingen alkohol der genere dine nærebor. Den er overraskende dyb, fyldig, rund og behagelig at drikke, men en mellem kort/lang eftersmag. Den er ikke så fed og cremet som en gammel tawny med alder. Det har heller ikke været hensigten med denne port, som er lavet til at være frisk og let i det.
Alt i alt et fantastisk glas vin som overrasker mig meget, posivtivt.
Prisen er 139 kr. pr. flaske.
Samlet vurdering 10 stjerner.
Smagt 12/2012 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.