Taylors 20 års tawny
At stå i Taylor flatgate`s smagerum i Vila Nova de Gaia og smage på hele serien af tawny`s er noget helt specielt. De flotte lokaler og udsigten ud over floden samt Dom Louis broen gør ikke oplevelsen dårligere, tværtimod.
Farven på vinen er intens, klar og rødlig, nærmest teglstens farvet. Duften har ingen sprit, men let krydret, og en masse modne frugter. Smagen er også en sand fornøjelse hvor jeg fornemmedeen god fedme og balance i vinen. Eftersmagen holder i lang tid, og den delikate sødme forsvinder langsom fra dine mundvige. Taylors 20 års tawny kan med fordel nydes lettere afkølet og til desserter, eller bare i et stort glas, en kop kaffe og fødderne op på bordet.
Prisen er 300-425 kr. pr. flaske.
Samlet vurdering 7 stjerner.
Smagt 10/2012 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.