Dalva Vintage 1997

Dalva Vintage 1997

Ugens portvin i denne uge er faldet på mærket Dalva, det er C. Da Silva som ejer brandet Dalva. Jeg vurdere Dalva til at være et middelhus, både på vintage og tawny/colheita siden. De er nok mest kendt for deres Golden white colheita 1952, som virkelig er en lækkerbisken. Jeg har besøgt Dalva`s shop i Vila Nova de Gaia flere gange, og de er altid venlige og imødekommende. Jeg har smagt Dalva`s vintage 1997 både i 2010, 2011 og senest i Jan 2012. Både i 2010 og 2011 var den lukket og en lidt tam oplevelse, men ved sidste smagning var den begyndt at live op.

Farven er lettere moden, aftagende i den mørke farve. Duften er imødekommende og harmonisk, og giver et indtryk af der kommer en god oplevelse. En god blanding af bær både i næsen og smagen. I smagen er der en god kombination af tanniner, krydderi, lidt noter af hindbær, rosiner, chokolade og en fin afslutning bagerst på tungen. Den når ikke toppen, men ligger fint i middelklassen og er en udemærket portvin. Jeg glæder mig til at følge  Dalva Vintage 1997 i de næste år, og vil fint kunne holde i 10 år frem.

Prisen er 299 kr. pr. flaske

Samlet vurdering 5 stjerner.

Smagt 2/2012 – AC Portvinsoplevelser.dk

Dalva Vintage 1997,1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.