Taylors 10 års tawny
Så blev det igen tid til en 10 års tawny, denne gang fra Taylors.
Taylors som er meget kendt for sine store vintage portvine, har også hele tawny serien 10,20,30,40 års. Vinen kom en tur på karaffel og stod ca. en time før smagning, og i løbet af smagningen yderligere en time i glasset.
Farven var flot nøddebrun og klar. I duften og smagen var der masser af rosiner, nødder, lidt chokolade, cigarkasse og en smule orange. Virkede frisk, og på samme tid fed og cremet, hænger lang tid bagerst i munden, og holder eftersmagen længe. Dog var der en anelse sprit, som havde svært ved at forsvinde fra glasset.
En 10 års tawny som ligger over gennemsnittet, som var rigtig lækker bare at nyde til kaffen.
Prisen er 199 kr. pr. flaske
Samlet vurdering 7 stjerner.
Smagt 1/2012 – AC Portvinsoplevelser.dk
Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smags oplevelser er forskellige.