Hvilke portvinsglas skal man drikke portvin af?

Når man nyder portvin, gør det en forskel, hvilket glas man bruger. Det handler ikke nødvendigvis om at have et officielt portvinsglas, men om at vælge et glas til portvin, der fremhæver vinens karakter.

Glas til portvin – den ideelle form

Det vigtigste er glassets form. En tulipanform – altså et glas, der er smallere foroven end forneden – er det ideelle glas til portvin. Den samler aromaerne og leder dem op mod næsen, så du får mere duft og dermed en rigere smagsoplevelse. Det er ikke afgørende, om glasset er mærket som et “portvin glas”. Mange bruger helt almindelige hvidvins- eller rødvinsglas med samme form, og det fungerer glimrende.

Det officielle portvinsglas fra IVDP

Vil man gå med det klassiske valg, findes der et specifikt portvinsglas, godkendt af IVDP – portvinsinstituttet i Portugal. Det er designet præcist med henblik på portvinens struktur og aroma. Det rummer ca. 180 ml, men fyldes typisk kun halvt op for at give vinen plads til at udvikle sig i glasset. Det officielle portvinsglas har en elegant tulipanform og en smal åbning, der intensiverer duften – og gør serveringen mere formel og æstetisk.

Hvordan serveres portvin bedst?

Temperaturen og mængden i dit portvin glas spiller også ind. Portvin bør serveres mellem 12 og 18 grader – afhængigt af typen. Hvid portvin må gerne være lidt køligere, mens ældre tawny eller vintage portvine har godt af lidt mere varme. Hæld kun omkring 75 ml op, og brug et glas med en tynd glaskant, så vinen får en glidende og behagelig kontakt med munden.

Du behøver altså ikke et specielt portvinsglas for at nyde portvin – men du bør vælge et glas til portvin med en tulipanform. Det løfter duften, styrker smagen og gør hele oplevelsen mere helstøbt. Om det så er et officielt glas fra IVDP eller et velformet vinglas fra skabet, er op til dig.

Har du nogle spørgsmål er du altid velkommen til skrive til os. Vi kan hjælpe dig med svar på alt om portvine eller komme med en personlig anbefaling til, hvilken portvin, der passer til dig eller én, du ønsker at give en lækker gave.

På vores webshop kan du finde tilbehør til portvin inklusiv flotte portvinsglas fra vores samarbejdspartner: Portvinsproducenten Vasques de Carvalho, som vi er eneste importør af til Danmark.

Vi har selvfølgelig også et stort udvalg af portvin i mange kategorier og fra mange lækre brands.

God service & kvalificeret vejledning

Kvalitetsportvine & egen import

Over 20 års erfaring i branchen

Fysisk butik åben efter aftale - Ring 22118480