Quinta do Noval LBV 2010
Meget smuk og meget dyb rød farve i denne Noval LBV 2010
Efter lidt tid i glasset får denne LBV 2010 mulighed for at åbne sig lidt op, og derefter oplever du den mest fantastiske dufte komme frem.
Mørke bær som kirsebær, brombær og solbær, lakrids, peber og en snert af eucalyptus fornemmes.
Der kommer meget smag for alle pengene, hold da op det er godt. Igen er det de mørke bær der præger smagen og fornemmes kraftige. Den polerede integreret syre spiller flot op med sødmen og gør denne portvinsoplevelse til en rigtig god oplevelse.
Eftersmagen er virkelig dyb i smagen, koncentreret og meget lang. Det er virkelig et flot glas portvin. Og du oplever alle aspekter inden for kategorien LBV portvin med finesse
Læs mere om den smukke og ikoniske vingård her: Quinta do Noval
Se vores store udvalg af gode 20 års Tawny portvine.
Information:
Quinta do Noval ligger flot og majestætisk på den nordlige side af Dourofloden. Noval kan dateres tilbage til 1715, men det er først da António José da Silva, portvinshandler fra Porto, køber Quinta do Noval i 1894, og renovere den efter vinlusens hærgen i gennem Europa, at Noval for alvor kommer på landkortet. I dag er Quinta do Noval ejet af AXA, som købte Noval i 1993. Quinta do Noval ejer 210 hektar jord, hvoraf 145 hektar er beplantet med vinstokke. Fra de 145 hektar vinmarker, anlagt som et stort amfiteater, skuer man ned mod byen Pinhão og Douro floden.
Quinta do Noval er et af de få huse som mestre kunsten at producere meget høj kvalitet af portvine, både på tawny men også på vintage siden.


