Croft Vintage 1977
Farven er let rødlig, meget ældet, flot og klar.
Duften kommer fint ud med de klassiske krydderier, som gammel vintage portvine viser.
Smagen læner sig op ad duften på de klassiske noter. Let krydret, afdæmpet frugt. Fin balance mellem syren og sødmen, harmonisk.
En virkelig behagelig eftersmag, der bare bliver siddende bagerst på tungen og indersiden af kinderne.
Ældet med ynde BUM.
Klasse portvin fra en TOP producent.
Denne Croft Vintage 1977 er fantastisk. NYD DEN
Information:
I året 1588 blev firmaet vi kender i dag som Croft, grundlagt af Henry Thompson. I gennem de mange år har firmaet taget mange drejninger og udviklet sig på mange måder. (klik på link andet sted i tekst for at læse mere herom) Croft mest kendte quinta er i dag den skønt beliggende Quinta da Roeda, der ligger helt ned til Dourofloden i byen Pinhao. Det er muligt at gå ca. 2 km fra Pinhao ad grusvej til Quinta da Roeda. Der er åbent for turister, og med mulighed for rundvisning og portvinssmagning på stedet, det kan anbefales. Quinta da Roeda har været under Croft siden 1889, og i dag ligger Croft under Taylor Flatgate gruppen.
“Denne flaske er ikke ny fra leverandøren og købes som beset på billederne. Inden køb bedes du derfor kigge billederne af varen grundigt igennem. Grundet forskellige aldre på disse flasker, er tilstanden af portvinen på eget ansvar”.



