Ferreira Vintage 1978
Det er ikke så ofte mere at jeg støder på vintage portvine fra Ferreira. Det gamle og hæderkronede hus lever en lidt stille tilværelse i Danmark. Og hvis jeg støder på dem er det mest i entry level kategorierne, ikke som Vintage. Jeg har dog ved flere lejligheder smage de ældre vintage portvine fra Ferreira, og med stor glæde – de smager nemlig ret godt.
Farven er klassisk – de brune nuancer er flotte, dog stadig med et rødt skær. Hvilket overraskede mig af en så gammel portvin.
Duften er imødekommende, og igen finder jeg de klassiske noter fra en mode vintageportvin. Krydderier, blomme, tobak, peber, for at nævne nogle af dem.
Smagen er flot og harmonisk – en kompleks portvin, denne Ferreira vintage 1978
Eftersmagen er mellem til lang og med flotte nuancer der bliver siddende i munden – dejligt.
Portvinen fik ca. 15 min. i glasset, og blev serveret ved ca. 10-12 grader i “alm.” portvinsglas.
Jeg anbefaler at vores udvalg af klassisk vintage portvine
Du kan læse mere om Ferreira her
Prisen er ukendt
Samlet vurdering er 7 stjerner.
Smagt 8/25 – AC Portvinsoplevelser.dk

Hos Portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt. Søg ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste 20 år blevet til mere en 2500 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden, så du kan læse med på mine oplevelser.
HUSK at alt portvin ændrer sig over tid, og smagsoplevelser er forskellige.

