Warre Vintage 1954

Warre Vintage 1954

Huset Warre er under Symingtons vinger, og har historie der går helt tilbage til 1670. Mine erfaringer med Warre er ganske gode, specielt de gamle vintage. 1954 er ikke noget super godt år, nærmest modsat, så jeg var meget spændt på kvaliteten på denne port. Men vi har jo før set at mindre gode årgange alligevel præsterer ret godt.

Farven er meget lys brun, meget ældet.

Duften er fin og klar, med krydderier, kanel og lakrids.

Smagen er blød og fin, stadig en fin lille syre tilbage som matcher den elegante kanel, krydret smag. Derudover kommer der blomme, abrikos frem. Eftersmagen er mellem til lang og finder smilet frem på dine læber. En meget positiv oplevelse og yderst lækkert. Om den ville kunne holde mange år endnu er uvist, den var i hvert fald god nu. Vinen havde meget depot(bundfald) og blev dekanteret ca. 2 timer før smagning. Serverings temp ca. 18 grader. Vinen er dansk aftappet.

Prisen er ukendt.

Samlet vurdering 8 stjerner.

Smagt 11/2015 – AC Portvinsoplevelser.dk

Warre vintage 1954

Hos portvinsoplevelser smager vi løbende masser af portvine, i denne database kan du søge efter portvine jeg har smagt ud fra huse, årgang og type af portvin. Det er i gennem de sidste mange år blevet til mere en 2000 forskellige smagte portvine, og et udvalg af dem ligger herinde. Der kommer løbende nye smagenoter på siden så du kan læse med på mine oplevelser.

HUSK at alt portvin ændre sig over tid, og smagsoplevelser er forskellige.