Portvinstur 2016


facebooktwittergoogle_plusmail

Vi nærmer os September måned, og det er igen tid til at vi drager afsted til Douro dalen. Vi er en gruppe på 8 personer der skal ned og “nørde”. Vi har planlagt turen i gennem næsten 1 år, og vi har fået nogle rigtige fede besøg på programmet. Forventninger er høje og humøret HELT i top da vi mødes i afgangshallen i Kastrup lufthavn. Denne uge skal vi besøge følgende huse:

Quinta do Portal, Quinta da Brunheda, Quinta da Maria Izabel, Quinta de Napoles, Pintas, Quinta de Ventozelo, Quinta da Devesas, Kopke, Calem, Pocas, og Andresen.

De første par dage overnatter vi på velkendte Quinta do Portal`s gæstehus “Casa das Pipas” hvor der heldigvis stadigvæk er Milton der er kokken. Milton viser gang på gang at hans kunnen i et køkken er formidabel.

   

 

Da vi langt om længe finder den rigtige vej ned til Quinta da Brunhede ved vi ikke rigtig hvad vi skal forvente. Vi bliver taget rigtig godt imod med frokost og diverse vine. Efter frokost går vi en tur over i vineriet og der begynder det sjove. Der bliver smagt på en del portvin, mange direkte fra fadet. Nogle vine ved de ikke hvornår de er fra, men ca. 100 år gamle. Behøver jeg sige vi nød smagningen. Tiden nærmer sig madtid, og den halve olietønde der fungere som grille er godt varm af de store knuder brænde der er rødglødende. En god klump kød bliver smidt på risten og kort tid efter sidder vi rundt om bordet og råhygger med lækker mad og vin.

Udsigten fra Quinta da Brunheda`s marker.

Den stakkels Mercedes Vito vi fik udleveret af Europcar fik sin opgave for af vi sætter kursen mod Quinta Maria Izabel. Stigningen op til vingården vil få Alpe D huez til at ligne Himmelbjerget. Hold da op en flot vingård, der som så mange andre ligger perfekt mht. udsigten over floden. Vi smager både bordvine og portvine til smagningen, og slap nu af nogle lækre hvid og rose vine der kom på bordet. Når man kender Dirk Niepoort`s stil kan man godt smage at han har en finger med i spillet der. Vi triller ned af bjerget igen og runder Pinhao før vi sætter kursen mod Chancelleiros. Dette bliver vores base de næste dage.

Chancelleiros.

 

Den efterfølgende dag får vi både besøge Quinta da Napoles og spiser frokost sammen med Dirk Niepoort, altid hyggeligt. Eftermiddagen tilbringer vi på Quinta da Manoella (Pintas) og nede i deres kælder. Bla. kommer der 5G i glasset, (5 generationer) Det smager herligt og er den fedt afslutning på dette besøg.

Mange gange sker det at man kører forbi en vingård, og siger til sig selv. den har jeg hørt om og læst lidt om. Kender den ikke yderligere og den er sikkert ikke ret spændende. Dette var også tilfældet med Quinta da Ventozelo, men efter mit besøg måtte jeg igen tage hatten af og sige. Hold da op med charme og sjæl der ligger i den Quinta. Vi var på Ventozelo det meste af næste dag, og fik en Laaang kørertur i vinmarkerne, skoven og op/ned af et bjerg, hvor der IKKE var nogen vej. Det er ven VILDESTE tur jeg endnu har kørt i Douro. Smagning af Dalva Golden White og gamle colheitaer i deres smage hus, der ligger helt ned til floden. (Dalva/Cruz ejer Ventozelo) Ventozelo er ret stor og hold da op en udsigt der er fra toppen af vinmarkerne od over floden. Vi slutter besøget af med en sen frokost i køkkenet, god og rustik Portugisisk land mad .

        

 

Sidste dag i Dalen inden vi sætter kursen mod Porto besøger vi Quinta da Devesas. En vingård der for alvor er ved at sætte sine spor både i Portugal men også Danmark. Der produceres nogle dejlige vine der, specielt de hvide med alder falder godt i mine smagsløg. Vi bliver serviceret efter alle kunstens regler med smagning i vineriet, direkte fra tønderne og efterfølgende er der frokost på terrassen. Igen kommer der hvidvine på bordet, og godt for det. Det er også en af de ting der laves med stor perfektion i Dalen.

De sidste dage slår vi os ned på Homey Guesthouse beliggende centralt i Porto, helt ned ved vandet. Den lille bar der ligger LIGE over for min værelse spiller musik til lang ud på aftenen og der bliver røget andet end alm cigeretter der. 🙂 – men alligevel hyggeligt.

Det var en SUPER nørdetur med MASSER af fede oplevelser, både vin og mad messigt.

facebooktwittergoogle_plusmail