Portvinstur 2013 del 2


facebooktwittergoogle_plusmail

Dag 1

Vi kommer fint afsted, både fly og billeje går glat og vi lander på Quinta do Portal ca. kl. 14. Der tager winemaker Paulo Coutinho imod os på og snakken går hurtigt om dette års høst, og den så roste vintage 2011. Efter frokosten er det tid til at se nærmere på vinmarkerne, og vi hopper ind i Paulo`s pick up truck. Så går det ellers over stok og sten, maden bliver rystet på plads mens Paulo peger og fortæller. Efter kort tid standser vi, og Paulo tager en lille kurv med, vi går lidt rundt i marken og sætter os ved et lille bord/bænk sæt. Paulo har fundet endnu et view point, og der sidder vi og nyder udsigten og selvfølgelig ost og vintage 1995.

Efter markturen er der rundvisning i vineriet og kælderen, med et hav af smagsprøver af tank prøver, fad prøver og små eksperimenter. Vi slutter aftenen af med en dejlig middag på restauranten, hvor kokken Milton igen har tryllet med sine evner. Lækkert sted, lækker vin, lækker mad.

1a 1b

 

 

Dag 2

Denne morgen er uden tvivl den smukkeste og mest flotte morgen jeg endnu har set i Dourodalen. Skyerne kom langsomt ind over bjerget og lagde sig som et tæppe hen over vinmarkerne. Morgensolen var fremme og konstant ændrede lyset sig og fik de mange smukke farver frem i vinmarkerne. Dette var helt unikt.

Efter morgenmaden kører vi til Provasende, en lille og meget smuk by på vejen ned mod Pinhao. Efter en lille time og en cola kører vi videre ned mod Pinhao, og får parkeret bilen ved restaurant LBV 79, en lille gåtur rundt i byen, hilsen på de lokale og så er det blevet tid til at finde “vores” båd. Vi skal selvfølgelig på sejltur på Dourofloden og se alle de smukke quintaèr fra vandet. Efter en time og et kvarter når vi forbi Quinta dos Malvedos, ved Tua. Skipper vender båden og vi sætter kurs mod Pinhao. På vejen tilbage indtager vi en meget veltilberedt frokost med diverse vine fra Quinta do Portal.

Efter en meget afslappet tur på Dourofloden kører vi lige 2 km. til Quinta de la Rosa, vores næste mål. Resten af eftermiddagen står på afslapning ved poolen, en smagning og vi indtager aftenens dinner i Pinhao på restaurant LBV 79.

2b 2a

 

Dag 3

Dette var den eneste dag med lidt regn, men heldigvis kun lidt støvregn i et par timer. Dette var dog ikke noget der kunne stoppe en gruppe portvins tosser, så første stop var en hurtigt besøg på Quinta da Foz. Derefter kørte vi mod Sao Joao da Pesqueira. Vi stoppede selvfølgelig en del gange for at tage billeder af det flotte landskab. I Pesqueira skal vi selvfølgelig lige forbi Quevedo og sige hej, det er Caludia Quevedo som tager i mod os. Claudia er winemaker på Quevedo, hun er meget beskeden, men bliver alligevel meget glad da vi roser hendes kunnen og  ikke mindst deres pink port. Efter mødet med Claudia tanker vi op med diverse kiks, frugter og hvad vi ellers kan finde i den lille købmandsbutik. Inden “vores” Nissan langsomt triller og ned mod et nyt udkigspunkt. Ikke mindre end fantastisk udsigt, med over floden og ned til Ferradosa. Sjælen bliver fyldt igen med god energi og vi tager nu resten af turen ned mod floden, hvor vi kommer forbi Quinta da Cachao, og ender ved Taylors Quinta de Vargellas. Frokosten tager vi på en lille lokal restaurant i Sao Joao da Pesqueira, meget hyggeligt og til overkommelige priser. Vi er ved at være lidt træt da vi når vores næste mål, nemlig Quinta do Tedo. Men denne flotte quinta som ligger på vejen fra Pinhao med Peso da Regua, får humøret helt i top igen. Efter en hurtig indkvartering, finder vi et par stole ved poolen, en flaske af husets 10 års tawny, og med solen der langsomt går ned bag vinmarkerne, kan denne dag ikke slutte meget bedre. Og dog….

Da vi om aftenen spiser på restaurant D.O.C. møder vi Dirk Niepoort. Det er anden gang jeg møder han på en restaurant, og igen må jeg lige hilse på ham. Under middagen sender Dirk flere glas over til vores bord. De andre gæster kigger en del da tjeneren gang på gang kommer over med smagsprøver af Dirk`s vine. Bla. Vosne Romanee, Petrus og selvfølgelig vintage 1963 dog fra Dows.

3b 3a

 

 

Dag 4

Mødet med Dirk Niepoort dagen før var nu ikke så tosset. Han inviterede os op til hans vingård, Quinta da Napoles. Men formiddagen skulle vi bruge fornuftigt, så det blev i Regua, og et besøg på Museum do Douro. Meget spændende at se, både gamle arbejdsredskaber og en del gamle fotografier. Det kostede 6 eur. og en god oplevelse var det. Klokken nærmede sig den aftalte til hos Niepoort, så vi vender bilen mod Quinta da Napoles. Den unge winemaker hos Niepoort, Carlos Raposo tager imod os, og viser rundt i vineriet mens vi smager en del fadprøver. Niepoort laver faktisk dobbelt så meget bordvin, end portvin. Efter rundvisningen er der disket op med lækker frokost, og dejlige vine.

Det blev kun til en lille slapper, inden vi har næste smagning. Det er hvor vi “bor”, på Quinta do Tedo, og winemaker Alves Sousa. Han er enormt engageret, og fortæller en masse spændende ting om vinproduktion. Der bliver serveret en masse lækker portvin, bla. super gode LBV og deres tawny er i topklasse. Vi afslutter dagen på en meget almindelig restaurant i Regua, med god solid portugisisk mad.

4c 4a 4b

 

 

Dag 5

Det er blevet tid til at sige farvel til dourodalen for denne gang. Vi vender snuden mod Porto og de mange portvinshuse. Vi får afleveret bilen og finder vores hotel, denne gang er det Quality inn, på Parca da batalha. En meget flot plads og centrum i den gamle bydel. Vi har tid til en frokost og en kop kaffen inden vores aftale med Alvaro van Zeller, den ene ejer af Maynards. Det er 3 gang jeg skal besøge ham, og jeg er igen spændt på hvad han har fundet frem fra kælderen. Det plejer ikke at være kedeligt at besøge Alvaro, og det bliver det heller ikke denne gang. Vi smager bla. på colheita fra 90,82,74,63,51 og 34. Da vi ikke er helt sikker på forskellen på 34, og den 39 vi smagte sidst, er der ingen vej udenom. Vi må i kælderen og smage på 39èrne igen. Næste invitation fra Alvaro bliver serveret inden vi forlader hans lodge, den indløser jeg i Juni. Vi bruger resten af eftermiddagen til at kigge lidt på de mange portvinshuse, bla. Quevedo, Calem og Taylors.

5b 5a

 

 

Dag 6

Denne dag blev den store shopping dag, vi beviste at mænd også kan power shoppe. Vi var tidligt på farten og 1 minut efter Grahams havde åbnet stod vi klar. Da der ikke var andre kunder fik vi vores egen guide og personlige shopper. Der er altså ingen tvivl om at deres bødkere har lavet et fantastisk flot stykke arbejde, i forbindelse med den store ombygning. Det er en fantastisk flot bygning og der er kræset for alle detaljer. Med begge hænder fulde af poser må vi tage en taxi til hotellet for at læsse af, så vi kan komme ned til Vila Nova de Gaia og få lidt frokost inden vores besøg hos Dalva.

Gonzalo Devesas tager imod os og låser døren, som han siger: vi skal ikke forstyrres, vi skal hygge. Lige som ved sidste besøg er Gonzalo meget energisk med hans smagninger, og der bliver hentet mange lækkerier fra vinkøleskabet ude i baglokalet. Bla. smager vi på colheita 95,85,75 og golden White colheita fra 71 og 63. Super lækker vin. Det er blevet midt på eftermiddagen inden vi er færdige hos Dalva. De næste 3 timer bliver der besøgt en del lodge og shoppet en del, da vi trætte sidder og får en kop kaffe ved 18 tiden, er der ikke flere penge, eller energi tilbage. Om aftenen finder vi med lidt søgen den restaurant som Alvaro van Zeller har anbefalet os, meget lille og kun plads til ca.10-12 personer. Det er en restaurant som KUN bruger lokale råvarer, meget lækkert og veltilberedt.

6d 6a

 

Dag 7

Det bliver til en enkelt kop kaffe på en af de mange kaffebarer, på parca da Batalha, inden taxi`en kører mod lufthavnen. På gensyn i Juni 2014

facebooktwittergoogle_plusmail