Portvinstur 2013 del 1


facebooktwittergoogle_plusmail

Onsdag formiddag tager vi flyveren fra Kastrup mod Porto. 6 veloplagte gæster er klar til en på opleveren. Allerede i bilen på vej mod Quinta do Portal, smages der på den første portvin. En Quinta de Lamelas White 40 års, så er stilen lagt.

Jeg må dog holde mig i den passive rolle og sørge for transporten sker forsvarligt.

Vi lander på Quinta do Portal ved 19.30 tiden og efter en kort indlogering og en white port n`tonic, finder vi hurtigt op mod restauranten og nyder kokkens herligheder. Kokken Milton kan bare det der, nøj hvor er det lækkert. Der bliver serveret bordvine, og vi slutter med LBV 08 til desserten.

 

DSC_0102.JPG-for-web-normal

Udsigts punkt til Vargellas

 

Torsdag morgen skinnede solen dejligt, efter morgenmaden med frisk presset appelsin juice og hjemmelavet marmelade kørte vi til Pinhao. Det lå en fin båd og ventede på os og vi fik hurtigt smidt os i de fede fatboy sækkestole som lå i stævnen. Med hvidvin i glasset og masser af lækre små retter på tallerknen sejlede vi op ad Dourofloden. Undervejs passerede vi bla. Dows Quinta do Bonfim, Croft Quinta da Roeda og vi vente båden ved Grahams Quinta Dos Malvedos. En super fed tur på vandet. Frokost på Quinta do Portal, hvor Paulo Coutinho hilste på, og derefter var der tur i de nyindkøbte vinmarker, en ordentlig bumpe tur. Der blev tegner og fortalt af hele hjertet, og der kunne tydeligt mærkes at winemaker Paulo Coutinho lever for at lave vin. Efter den lange køretur skulle støvet skylles væk, og det blev det med et BRAG AF EN SMAGNING…39 vine blev der disket op med, og Paulo hentede og “fandt” på nogle sjove ting undervejs. Kl. 21.30 var det tid til noget at spise…. og derefter GO NAT.

 

DSC_0054.JPG-for-web-normal

Sejltur på Dourofloden

 

Fredag kl. 9.00 vinkede vi farvel til Quinta do Portal og satte kursen mod Quevedo portvine i Pesqueria. En time senere stod Oscar og tog i mod os på vingården Quinta da Sra. do Rosario. Oscar var meget åben og fortalte meget om jorden og de forskellige drue typer som stod plantet side om side.

(se foto, bladene er forskellige)

I vinkælderen blev der lystigt åbnet for diverse fade portvine og de dejlige dråber flød ned i vores glas. Til sidst måtte vi selv vælge et fad i hele kælderen som vi ville smage på, valget faldt på en White fra 1970. Og det var slet ikke skidt, hold da op det var lækkert. Der udover smagte vi bla. også på det som bliver til colheita 06, og LBV eller colheita 10 (det bestemmes senere i forløbet). Efter besøget hos Quevedo kører vi lidt rundt i området, og vi finder et udkigs sted med udsigt over dourofloden, og vi er lige forbi Taylors Quinta de Vargellas. Frokost på restaurant i Pesqueira, inden bussen finder vejen til Pinhao. Resten af eftermiddagen og aftenen tilbringer vi på Quinta de la Rosa.

 

 

DSC_0066.JPG-for-web-normal

Forskellige drue typer, hos Quevedo

 

Lørdag formiddag går med hygge på kaj kanten i Pinhao, og en lille øl. Et ikke planlagt besøg på Sandemann`s Quinta de Seixo og en lille diskussion med en guide om hvorvidt quintaèn tidligere har været ejet af Ferreira, eller ej.

(Vi havde ret). Quintaèn ligger rigtig flot, højt og med en vidunderlig udsigt over marker og Dourofloden. Frokosten får vi på restaurant Cais do Foz, god gedigen mad, bliver serveret,  inden vi vender snuden “hjem” til Quinta de la Rosa hvor der er rundvisning og smagning. En flot vinkælder og spændende vine til smagning, dog ikke så gamle, men ok. Vi smagte bla. Tawny reserve, Tonel No. 12, colheita 1997, vintage 1992. Vinene er let drikkelige og nydes bedst yngre.

Quinta de la Rosa ligger på nordsiden af Dourofloden ca. 1 km fra Pinhao. Der er en fantastisk udsigt fra terrassen, hvor alle måltider bliver serveret.

 

 

DSC_0222.JPG-for-web-normal

Vinkælderen hos Quinta de la Rosa

 

Søndag morgen kl. 9 kører vi til Porto, der er lidt stille i bussen, dog lidt snorken. Aflevere bussen og finder hotellet, en hurtig frokost på Gaia siden, og vi ankommer til Taylors som aftalt kl. 13. Efter en rundvisning i deres logde er tiden kommet til smagning. Bordet med skiltet “Private tasting” er dækket og klart til os. Vi smager bla. på 10 og 20 års tawny, LBV 2008 og sidst med ikke mindst

Scion 1855. Og hvilken oplevelse, en flaske koster her i Danmark 25.000 kr. Det er muligt at købe et glas på 5 cl. til 100 Eur. Manden fra Taylors kiggede lige en extra gang da vi bestilte 4 glas Scion. Det havde han ALDRIG prøvet før, at sælge 4 glas på samme dag. Men men men…… hold da op en oplevelse, ved godt at der er meget snak omkring, om den virkelig er fra 1855, eller “bare deromkring”. Men det var en super god portvinsoplevelse.

Efter sådan en oplevelse kan det godt være lidt svært at komme ned på jorden igen, men vi landede fint. Vi landede hos Dalva og der var ingen smalle steder der. Golden White colheita 1963, 1971 og dry White 20 års blev serveret. Og senere på Vinologia, en portvinsbar som er ejet af en franskmand. Vi fik bænket os i sofaen og inden længe “flød” det med lækre portvine, Bla. Krohn colheita 1966, Quinta da Ravolta 40 års tawny, Casa de Santa Eufemia 40 års tawny og en masse andet godt. Tiden løb lidt…. så vi måtte også løbe til sidst. Aftensmaden skulle indtages på O`gaveto som ligger i bydelen Matosinho. Joao Silva tager imod os og begynder at diske op med friske og lækre fiske specialiteter. Muslinger i hvidløgs sauce, rejer, krabbe og blæksprutte. SUPER LÆKKERT.

 

 

DSC_0248.JPG-for-web-normal DSC_0246.JPG-for-web-normal

Udskænkning af Scion

 

Mandag var første besøg planlagt til kl. 11 hos Grahams i deres helt nyistandsatte lodge. HOLD DA OP hvor har de lavet meget om og hvor ser det vare super godt ud. Der er lavet et modtagelses center, med masser af historiske skrifter og foto at hele Symington famillien, som går helt tilbage til 1652, til Maynards famillien. Vi fik rundvisning af en dansk guide og så også deres vintage kælder. I VIP baren var der dækket op til alle mand, og her kom Både Gustavo Devesas (marketing mannager) og Dominic Symington (ejer) forbi til en hyggesnak og en skål. Der var smagsprøver på bla. Grahams 10,20,30 og 40 års tawny, Vintage 2000, fadprøve af Vintage 2011 og colheita 1969. Det var en MEGET udsøgt smagning. Efter smagningen var der frokost i den nye restaurant Vinum, en særdeles udsøgt fornøjelse med lækker og veltilberedt mad.

(Læs anmeldelse under restauranter). Et kort smut på hotellet for nogle, for andre en tur på portvinsbar og kl. 18 mødtes vi ved Maynards lodge i Gaia. Alvaro van Zeller tog i mod os og viste rundt mellem de gamle tønder og fortalte om deres vine. I smagerummet fik vi alle en god oplevelse med virkelig god portvin, inden vi gik en tur ned i kælderes hvor det “sjove” lå og ventede på os. Colheita 1962 og 1939, smagt direkte fra fadet, det var det vildeste. Derudover smagte vi bla. på LBV 08 og 09, colheita 82,90 og 05. Middagen var på restaurant Opaparico, en restaurant man IKKE finder, hvis ikke man ved hvor den ligger. MEN super lækker mad, alt i topklasse (Læs anmeldelsen). Under middagen afslører Alvaro at have købt en ny Quinta, nær Pocinho.

DSC_0318.JPG-for-web-normalDSC_0331.JPG-for-web-normal

Dominic Symington fortæller                                        Maynards lækkerier

 

Tirsdag formiddag går turen til lufthaven hvor det hele begyndte ca. en uge tidligere. Alle er godt brugte og fyldt op med sanselige oplevelser. Det tager lidt tid at fordøje alle de positive indtryk.

facebooktwittergoogle_plusmail