Portvinstur 2012


facebooktwittergoogle_plusmail

 

 

Onsdag middag landede jeg i Porto, og blev hentet af Gustavo Devesas fra Symington. En lækker frokost på O Gaveto, en fiske resturant i Porto, ikke så langt fra havnen. Hvor vi fik mange små og lette retter, bl. muslinger i hvidløgs sause, og nogle små fisk som lignede sardiner (det var det ikke), rullet i mel og rasp, og derefter ristet. “De skal spises hele”, sagde Gustavo, og efter han havde vist vejen, gik jeg med. Jeg kiggede IKKE fisken i øjnene, men lod som ingen ting og smagte på dem, og hvilken fryd, det var virkelige lækkert, og jeg tænkte egentlig ikke på at det var med hovedet og finner. Derefter kørte vi til Symington`s hovedkontor, og fik en rundvisning, derefter gik turen til Cockburn`s nye lodge som åbnede for ca. 2 måneder siden, og selvfølgelig en lille smagning. Bla. 10 og 20 års tawny og vintage 2007. Selvfølgelig skulle vi lige omkring verdens største vinfad, nemlig på 133.568 liter, det står hos Warre`s, som også er under Symington`s vinger.

Derefter kørte vi en tur til Grahams logde, som de er ved at renovere, ombygge totalt, med resturant, nyt smage område, og en større shop. I vip loungen smager vi lidt på Dows vintage 1985 og Vesuvio 1994. Vi slutter dagen med en middag på teressen, på Quinta do Bonfim, sammen med Charles Symington. Masser af god mad og dejlig vin. Og selvfølgelig en masse snak om portvin.

Port 008.jpg-for-web-small Port 011.jpg-for-web-small Port 015.jpg-for-web-small

 

Torsdag morgen er der rundvisning på Quinta do Bonfim, både i markerne og i vineriet. Høsten er så småt begyndt, og de forventer at i morgen Fredag, går det for alvor i gang. Dernæst kører vi til Quinta dos Malvedos, og igen en rundvisning i markerne og en snak med winemaker (Henry) og hans hjælpere som er i fuld gang med at sortere druer som kommer til vineriet. Jeg fik også chancen for at møde 5 generation af Symington famillien, nemlig Tom. Han er i fuld gang med læringsprocessen til at kunne overtage, og blive en del af produktionen. Grahams er indtil nu de eneste som bruger robotic lagares, og den første vinificering var i gang. Robotic lagares er i stedet for menneske fødder, alt er temperatur styret, og de store lagares kan vippes, så de er nemmere at tømme, efter endt tråd. Som “fødder” sidder der silicone puder for at presse og mase druerne, uden at ødelægger kernerne, som indeholder meget bitterstof. Vi slutter på teressen til en frokost, og den skønneste udsigt ud over vinmarker og Dourofloden. Vi smagte bla. single quinta fra Malvedos, vintage 2006 – sq vinene fra Malvedos bliver ikke frigivet efter 2 år, som alle andre vintage, Grahams lader dem ligge på lager i ca. 10 år, før de bliver frigivet, sidste årgang som er kommer på markedet er 1999.

 

Port 045.jpg-for-web-small Port 025.jpg-for-web-small Port 035.jpg-for-web-small

 

Fredag morgen kl. 9.45 kørte jeg mod Quinta de Vargallas (Taylors). Efter en snak med de lokale, om hvordan jeg fandt quintaen landede jeg lidt over kl. 11.

Vi startede med en port`n tonic på terassen og gik derefter en tur i vinmarkerne, hvor de var i gang med at plukke. Bare at gå op i vinmarkerne fik min puls op på langt over det tilladte, så jeg fik lidt melidenhed med de arbejdere som slæbte den ene vinkasse efter den anden hen til traktoren. Der er 20 -25 kilo i hver kasse, men ingen klynk, bare op på skulderen og afsted. En tur i det gamle vineri, med granit lagares hvor der var fest og sang, der blev spillet på harmonika, trommer og noget kling kling. Der er Alistar`s (chairman hos Taylors) klare holdning af den bedste portvin bliver lavet ved den gamle metode. Så når der laves vintage SKAL druerne fodtrampes, og det er holdningen at alle arbejderne skal hygge sig og have det sjovt, derfor masser af musik, sang og dans. De sørger også for at det som regel er de samme høstarbejdere som kommer igen år efter år, så de kender ånden på Vargellas. Køletasken blev pakket med lidt lækkert, og vi sejlede en tur på Douro floden, hen til en dæmning hvor der var en forskeld på 32 meter. Og som Alister sagde: Vargellas skal ses fra floden. Da dæmningen blev bygget i 70èrne blev det nederste af Vargellas marker “taget” af floden. Det regnede de ikke i hektar.. næ… de mistede 14 piber med vin. (En pibe er ca 550 liter). Efter en lækker frokost kørte vi rundt på vargellas, og så på de forskellige plantnings metoder, og til sidst en rundvisning på deres nye vineri i Sao joao de Pesqueira. Alene tawny delen, udgør ca 3600 piber gange med ca 550 liter, så giver det ca. 2 millioner liter portvin. De store vat`s (fade) har de 78 af, og med et indhold på ca. 60.000 liter ligger der ca 4.600.000 liter. Ved 18 tiden sluttede besøget, og jeg vendte næsen mod Quinta do Portal, ca. 45 min kørsel. Et hurtigt bad og så til middag med winemaker Paulo Quitinho, hvor vi bla. smagte fadprøve af vintage 2011.

Port 101.jpg-for-web-small Port 130.jpg-for-web-small Port 154.jpg-for-web-small

 

 

Lørdag ved 10 tiden mødtes vi ved indgangen til vineriet på Quinta do Portal, hvor vi brugte de næste 2 timer på at snakke om presning, gæring, lagring, og mange andre spændende ting, og som i kan se på billedet lige over, er en vigtig del at winemaking processen at mærke og smage på det vi arbejdede med. Vi sluttede i labatoriet, hvor vi prøvede at blende lidt tawny og smagte også på LBV 2008, som ikke er frigivet endnu. Som test i labatoriet smagte jeg 100% 10 års tawny og 99% 10 års, tilsat 1% Colheita fra 2001. Utroligt hvor lidt der skal til for at smage forskeld, Colheitaèn fra 01 er ikke frigivet, da den ikke lever op til Portals kvalitet, men kan bruges til at blende. Så kørte jeg mod Quinta do Pego (den danske vingård), spiste lækker frokost og nød deres hvidvin. Chefen for Quinta do Pego, Filipe serverede 7 forskellige vine for mig til smagningen, og jeg mødte deres winemaker, som kun er her 5 uger om året til høsten, han bor normalt i Sydafrika, og er en gammel ven af Karsten Søndergård. Vi snakkede lidt omkring høsten 2012, der har været meget tørt og varmt siden November 2011. Forventningerne til 2012 er ikke så høje, det kan blive en udemærket år, men med et høst udbytte som ligger ca. 20-30 % lavere en sidste år, og det er generelt i hele Douro dalen.

Aftenen gik med middag i godt selskab, underholdning af en lokal musikker, som spillede på guitar, harmonika, saxefon, mundharpe. Dans og masser af lækker mad, og en del Vintage 2000 kom i glasset. Ved midnat var det fyraften.

Port 176.jpg-for-web-small Port 165.jpg-for-web-small Port 172.jpg-for-web-small

 

 

Søndag Kl. 10.30 stod jeg igen på Quinta do Portal, sammen med Paulo Quitinho, og vi tog en lille tur på 40 min. til et af Dourodalens bedste wievpoints. Der var en flot udsigt over floden, og vi kunne bla. andet se Quinta do Crasto. Efter en rundering diskede Paulo op med lidt lækkerier….. en vintage 95 (hans første) og lidt brød og ost. Lige pludselig kom presidenten for IVPD (Portvinsinstituttet), så Paulo var hurtig til at præsentere mig for ham….. Anders Christiansen, portvins ambasadør fra Danmark, Tak Paulo.

Tilbage på vineriet gik vi igen i laboratoriet og smagte 2 forskellige fadprøver af LBV 08. Paulo spørger mig….. vil du have en flaske vin med hjem ?? ja tak. Okay, så må du selv tappe den, er hans svar. Så en flaske (som formodentlig bliver frigivet som en vintage 2011) ligger nu i min kuffert. Ingen winemakere siger SÅ tidligt at er bliver vintage… men de regner med det. 2011 bliver efter mit bud deklareret som et vintage år. Frokost på resturanten, hvor vi møder Pedro, som står for selve markerne. Og efter frokosten kører vi en tur i markerne, deres ny indkøbte vinmark, som ligger bag Quinta do Portal (nord), Hold da kæft nogle veje… eller stier, godt der er 4 hjuls træk på den bil. Det er et parcal med mixed plants, altså blandede sorter, og et nytilplantet stykke, med Tinta Roriz og Touriga Nacional. Ved 18 tiden er vi færdig med at kigge på marker og smage på druer, og jeg vender næsen mod Casal de Loivos for at overnatte. Desværre var vejret ikke med mig i dag… skyet og små regn meget ad dagen, og udsigten over Pinhao og Dourofloden må vente til i morgen. Casal de Loivos er et meget gammelt hus, hvor ALT er gammelt, men hyggeligt. Middagen bliver serveret kl 21, hvor alle gæsten mødes og spiser sammen. 3 retter som er lokale, rummet emmer af historie, og selv bestikket og pocelænet er af ældre karater. Internet….. nej.

 

Port 191.jpg-for-web-small Port 201.jpg-for-web-small Port 224.jpg-for-web-small

 

Mandag morgen starter jeg den lille Fiat punto og begynder turen mod Porto, ingen problemer, får afleveret bilen og tager en taxi til Taylors Lodge, hvor Chris Forbes (Marketing Manager) venter på mig. Til smagningen i Fonsecas lodge bliver der disket op med følgende, chip white dry, LBV 07, 10,20,30 og 40 års tawny, single quinta fra både Vargellas og Terra Feita fra 2001 og 08 og slutter med vintage 2009….. Hold da op en smagning, mest overraskende var SQ 2001 fra begge quintaèr, der var SÅ meget liv i dem endnu, meget friske og fuld af tanniner. Den røde tråd i gennem alle vinene var. KVALITET

Efter den lækre smagning af vine, går turen til Yeatmann hotel, hvor jeg bliver vist rundt af Yennifer. HOLD da kæft et fedt hotel. ALT er gennemført til mindste detalje. 82 væresler, hvor et vinfirma kan “købe” værelset, alt inde i værelset relaterere så til den enkelte vingård/vinfirma. En af de 2 suiter (som er på størrelse med mit hus), er Taylors suite, selve sengen er en gammel vintønde (vat) som er bygget om til en fed seng. Fra badeværelset og karbadet er der selvfølgelig også udsiget ud over Dourofloden og Porto by. Spa området som er på hele 2000 kvm er en afdeling hvor du kan komme ind fra gaden, uden at bo på hotellet. For at benytte sauna, spa og pool koster det kun 25 Eur. I Dick`s bar kan du købe portvin, pr. glas, og som prikken over ièt kan du købe Taylors Scion for 100 Eur. for et glas. Husk lige at hvis du kan finde den i Danmark er prisen ca. 25000 kr. for en flaske.

Port 275.jpg-for-web-small Port 245.jpg-for-web-small Port 251.jpg-for-web-small

 

 

Tirsdag var der lidt tid om formiddagen til at slappe af, smagningen hos Weise og Krohn var kl. 12.30. Der blev disket op med følgende portvine til smagningen: Rose, Colheita 2002, 1983 og 1968. Roseèn var for kold til at starte med, men efter 5-10 min. i glasset passede temperaturen meget bedere, og var et friskt og frugtigt møde med en dejlig let jordbær og hindbær i smagen. Efter smagningen var jeg ikke i tvivl om hvorfor Krohn er en sand mester i Colheita`s. 83`eren var meget moden, og var et meget lækkert bekendskab, og sevlfølgelig var 68`eren en super oplevelse, farven var let støvet brun og en begyndende orange/gul tone. En rundtur mellem alle de gamle fade sluttede mit besøg, og fik da lige en kig ind bag tremmerne til de ældste colheitas som Krohn har på lager, colheita 1863 (2 hele piber og et fad på 200 liter) 1896, 1912…. ja det var en sand perlerække af gyldne dråber.

Eftermiddagen var jeg på egen hånd i Vila Nova de Gaia, og slentrede en tur op og ned af promenaden.

Port 283.jpg-for-web-small Port 288.jpg-for-web-small Port 291.jpg-for-web-small

 

 

Onsdag sluttede turen og jeg fløj hjem til regnen og kulden.

facebooktwittergoogle_plusmail