2017 uge 1+2 Quinta das Carvalhas – Offley LBV 2012


facebooktwittergoogle_plusmail

Efter en god juleferie er “ugens portvin” tilbage med ny energi.

Vi starter Januar op med en dyst mellem 2 friske LBV fra 2012. Det relativt nye brand på det danske markedet, Quinta das Carvalhas og den “gamle” sværvægter Offley.

Quinta das Carvalhas:

Farven er rødlig, fin og klar. ikke dyb eller med voilet kant.

Duften er “varm”, brombær, mørke kirsebær, rosin, chokolade og en lille kaffe.

Smagen er meget tør, de utæmmede tanniner rumsterer rundt og kan ikke finde ro og balance, med sødmen. Der er en kant og skarphed i vinen, der gør den svær. Eftersmagen er kort, og væk inden du kan nå at sige LBV.

Offley:

Farven er meget ens med Carvalhas, rødlig, ikke dyb, eller med nogen violet kant.

Duften er mere kold, solbær på en delikat måde, og en snert af eucalyptus.

Smagen er mere fyldig, masser af “kold” frugt, en symfoni af bær breder sig i munden, lette tanniner der ikke gør meget væsen af sig. Eftersmagen er mellem, men sætter at aftryk af sprit og en skarp kant.

Begge vine blev smagt ved ca. 18-20 grader og fik ca. 45 min. i store glas før smagningen

Carvalhas har T prop og Offley en alm. prop.

Begge vine er flasket i 2016.

Det er ikke oplyst om de er ufiltreret, eller filtreret.

Begge vine er købt på tilbud til under 100 kr. pr. flaske.

Samlet vurdering er:

5 ***** stjerner til begge vine.

 

facebooktwittergoogle_plusmail