2016 uge 17: Portal vintage 2013 “Quinta dos Muros”


Facebooktwittergoogle_plusmail

Quinta do Portal er kendt for at lave et bredt udvalg at portvine over gennemsnit i kvaliteten, Nu har de så gået på markedet med en vintage “Quinta Dos Muros”, altså en single quinta fra en af deres vingårde. Muros har jeg tidligere besøgt sammen med winemaker Paulo Coutinho, og det er marker der ligger ganske flot, mellem Portal og Pinhao. Ved mit besøg på Portal i 2014 smagte jeg denne “Muros” som fadprøve, og jeg er spændt på hvordan den har udviklet sig. Og om en vinatage 2013 kan være til at nyde nu, kun 1 år efter den er flasket.

Farven er sort/violet

Duften er meget imødekommende, masser af bær og lakrids.

Smagen er overraskende “nem” at gå til. jo jo… det er spark i den, med en enorm frugt, violer og lakrids. syren er fint afstemt med sødmen og tanninerne er behagelige, ingen tanniner der flår emaljen af dine tænder, dejligt. Det er utroligt at en så ung vin kan være så blød og imødekommende, man får bare lyst til at smage igen, og igen. Eftersmagen er mellem til lang. vinen fik en omhældning ca. 3 timer før smagning og blev serveret ved ca. 18-20 grader.

Prisen er ca. 150 kr. pr. flaske

Samlet vurdering: 7 ******* stjerner

Portal vintage 2013

 

 

Facebooktwittergoogle_plusmail